Salg af slagtede kaniner til lokale butikker og restauranter

Læs mere om, hvad du som opdrætter af kaniner må sælge til lokale butikker og restauranter.

​​​​​Hvad må du sælge?​

Som o​pdrætter af kaniner må du slagte og sælge egne slagtede kaniner til lokale butikker og restauranter.​

Når du slagter kaniner​

Du må flå og tage organerne ud af kaninerne før salg, men det er ikke et krav. Slagtning og efterfølgende behandl​ing skal ske på bedriften (din ejendom), og du skal sørge for, at det foregår hygiejnisk forsvarligt.

Du skal bortskaffe det animalske affald efter bestemmelserne om animalske biprodukter.

Generelt om animalske biprodukter

Ved slagtning skal du overholde reglerne for slagtning og aflivning af dyr.

Slagtning og aflivning

Hvem må ​d​u sælge til?

Du må sælge de slagtede kaniner til lokale detailvirksomheder, f.eks. butikker og restauranter. Lokale detailvirksomheder er virksomheder, som ligger inden for en radius af 50 km fra din bedrift.

Hvis du vil sælge dine fødevarer til den endelige forbruger eller fra en gårdbutik, gælder nogle andre regler.

Læs om andre typer salg

Hvor må d​u sælge fra?

Du må sælge dine kaniner fra din bedrift. Du må også levere kaninerne til de detailvirksomheder, du sælger til.​​

Hvor meget må du sælge?

​​Du må sælge op til 500 kaniner om året. Det inkluderer både salg lokale butikker og restauranter, og hvis du sælger direkte til forbrugere​.

Du skal kunne dokumentere dit salg. For ​​hvert år skal du kunne dokumentere, at du ikke sælger mere end 500 kaniner i alt.

Hvis du producerer flere kaniner, skal de slagtes på et autoriseret slagteri.​​

Vigtige ​krav og regler​

Dit salg skal ske hygiejnisk forsvarligt. Fødevarerne må ikke udsættes for forurening eller anden skadelig påvirkning.

Registrering

Du skal registrere dit salg hos Fødevarestyrelsen.

Registrer dit salg​

Du skal registrere dig som primærproducent til at fodre dine dyr og til at producere fødevarer.

Registrer dig som primærproducent​

Registrer dine kaniner

Du skal registrere dine kaniner ​i CHR (det Centrale HusdyrbrugsRegister)

Bliv registreret i CHR (chr.fvst.dk)