Hvad må du sælge?
Du må sælge levende muslinger som blåmuslinger og østers. Muslinger og østers skal komme fra zoner, produktionsområder eller opdrætsanlæg med A-klassifikation, og som er åbent for høst.
Læs mere om muslingeovervågningen og klassificering
Se de gode råd til private muslingesamlere
Hvem må du sælge til?
Du må sælge levende muslinger m.m. til lokale detailvirksomheder, f.eks. butikker og restauranter. Lokale detailvirksomheder er virksomheder, ligger inden for en radius af 50 km fra det sted, du lander din fangst.
Hvis du vil sælge dine fødevarer til den endelige forbruger eller fra en gårdbutik, gælder nogle andre regler.
Læs om andre typer salg
Hvor må du sælge fra?
Du må sælge direkte fra fiskefartøjet eller fra det fartøj, som bringer muslingerne i land fra opdrætsanlægget. Du må også som fisker eller opdrætter levere dine muslinger m.m. til den detailvirksomhed, du sælger til.
Hvor meget må du sælge?
Du må sælge op til 4.000 kg levende muslinger op året. Det inkluderer både salg til lokale detailvirksomheder, og hvis du sælger dine produkter direkte til forbrugere.
Du skal kunne dokumentere dit salg. Hvert regnskabsår skal du kunne dokumentere, at du ikke sælger mere end 4.000 kg levende muslinger m.m. i alt.
Hvis du ønsker at sælge større mængder levende muslinger m.m., eller fødevarer, der er indkøbt andre steder fra, til forbrugere, skal du etablere en butik eller restaurant og registreres som fødevarevirksomhed.
Læs mere om hvad du skal være opmærksom på, når du starter en fødevarevirksomhed
Vigtige krav og regler
Dit salg skal ske hygiejnisk forsvarligt. Fødevarerne må ikke udsættes for forurening eller anden skadelig påvirkning.