Salg af honning til butikker, restauranter, honningcentraler m.v.

Læs mere om, hvad du som biavler må sælge til butikker, restauranter, honningcentraler m.v.

Hvad m​å du sælge?

Du må s​​ælge honning og andre produkter fra bier som bivoks, gelé royale, propolis og pollen.

Hvem må ​du sælge til?

Du må sælge honning og andre produkter fra bier til fødevarevirksomheder, f.eks. til butikker, restauranter og honningcentraler.​ Hvis du vil sælge dine fødevarer til den endelige forbruger eller fra en gårdbutik, gælder nogle andre regler. 

Læs om andre typer salg

Hvor må d​u sælge fra?

Du må sælg​e honning og andre produkter fra bier fra din ejendom. Som biavler må du også levere dine produkter f.eks. butikker, restauranter og honningcentraler.​

Hvor meget må du sælge?

Du må sælge hon​ning og andre produkter fra bier uden mængdebegrænsning.​

Vigtige krav og regler

Dit salg skal ske hygiejnisk forsvarligt. Fødevarerne må ikke udsættes for forurening eller anden skadelig påvirkning.

Registrering

Du skal ikke registrere dit salg hos Fødevarestyrelsen.

Du skal registrere dig som biavler hos i det Centrale BigårdsRegister (CBR) (Landbrugsstyrelsen).

Om biavl og registrering (lbst.dk)​​

Du skal registrere dig hos Fødevarestyrelsen, hvis du ønsker at sælge bilarver til forbrugere eller fødevarevirksomheder. ​​