Hvad må du sælge?
Som avler eller samler/sanker må du sælge rå frugt og grønt, kartofler, bær, svampe, tang og andre alger, som du selv har dyrket, avlet eller indsamlet til fødevarevirksomheder som butikker, restauranter og engrosvirksomheder.
Hvem må du sælge til?
Du må sælge dine produkter til fødevarevirksomheder uden begrænsning, f.eks. til butikker, restauranter og engrosvirksomheder.
Hvis du vil sælge dine fødevarer til den endelige forbruger eller fra en gårdbutik, gælder nogle andre regler.
Læs om andre typer salg
Hvor må du sælge fra?
Du må sælge fra din ejendom. Du må også levere dine produkter til fødevarevirksomheder som butikker, restauranter og engrosvirksomheder.
Hvor meget må du sælge?
Du må sælge dine produkter uden mængdebegrænsning til fødevarevirksomheder.
Vigtige krav og regler
Dit salg skal ske hygiejnisk forsvarligt. Fødevarerne må ikke udsættes for forurening eller anden skadelig påvirkning.