Hvad må du sælge?
Som opdrætter må du slagte og sælge eget opdrættet slagtet fjervildt. Fjervildt er for eksempel:
- vagtler
- høns som perlehøns, agerhøns, rødhøns og stenhøns
- fasaner
- gråænder
Vi har lavet en guide, der fortæller reglerne afhængigt at, hvor mange slagtede dyr, du vil sælge, og hvem du vil sælge til.
Følg guiden "Sådan sælger du dine slagtede høns, kyllinger, ænder, gæs eller kalkuner"
Særlige krav til nogle arter
Der er ikke krav om, at du skal teste dyrene for salmonella, når du sælger fjervildt direkte til den endelige forbruger.
Du må ikke selv slagte egne strudsefugle. De skal slagtes på et autoriseret slagteri.
Når du slagter fjervildt
Du må plukke og tage organerne ud af det slagtede fjervildt før salg, men det er ikke et krav. Slagtning og efterfølgende behandling skal ske på bedriften (din ejendom), og du skal sørge for, at det foregår hygiejnisk forsvarligt.
Du skal bortskaffe det animalske affald efter bestemmelserne om animalske biprodukter.
Læs reglerne for animalske biprodukter
Ved slagtning skal du overholde reglerne for slagtning og aflivning af dyr.
Læs reglerne for slagtning og aflivning af dyr
Hvem må du sælge til?
Du må sælge opdrættet, slagtet fjervildt direkte til forbrugere.
Hvis du vil sælge dine fødevarer fra f.eks. en gårdbutik eller til lokale butikker og restauranter, gælder nogle andre regler.
Læs om andre typer salg
Hvor må du sælge fra?
Du må sælge det slagtede, opdrættede fjervildt fra din bedrift (din ejendom). Du må også levere det slagtede, opdrættede fjervildt til de enkelte forbrugere.
Hvor meget må du sælge?
Du må i alt sælge 2.000 stykker opdrættet fjervildt om året. Det er inklusiv salg direkte til forbrugere, og hvis du sælger til lokale detailvirksomheder.
Du skal dokumentere dit salg. For hvert år skal du kunne dokumentere, at du ikke sælger mere end 2.000 stykker fjervildt i alt.
Hvis du producerer mere opdrættet fjervildt, skal dyrene slagtes på et autoriseret slagteri.
Vigtige krav og regler
Salget skal ske hygiejnisk forsvarligt. Fødevarerne må ikke udsættes for forurening eller anden skadelig påvirkning.