Hvad må du sælge?
Som opdrætter af kaniner må du slagte og sælge egne kaniner direkte til forbrugere.
Når du slagter kaniner
Du må flå og tage organerne ud af kaninerne før salg, men det er ikke et krav. Slagtning og efterfølgende behandling skal ske på bedriften (din ejendom), og du skal sørge for, at det foregår hygiejnisk forsvarligt.
Du skal bortskaffe det animalske affald efter bestemmelserne om animalske biprodukter.
Læs reglerne for animalske biprodukter
Ved slagtning skal du overholde reglerne for slagtning og aflivning af dyr.
Læs reglerne for slagtning og aflivning af dyr
Hvem må du sælge til?
Du må sælge de slagtede kaniner direkte til forbrugere.
Hvis du vil sælge salgtede kaniner fra f.eks. en gårdbutik eller til lokale butikker og restauranter, skal du orientere dig i nogle andre regler.
Læs om andre typer salg
Hvor må du sælge fra?
Som opdrætter af kaniner må du sælge dine produkter fra din bedrift/ejendom. Du må også levere kaninerne til de enkelte forbrugere.
Hvor meget må du sælge?
Du må sælge op til 500 kaniner om året. Det inkluderer både salg direkte til forbrugere, og hvis du sælger til f.eks. lokale butikker og restauranter.
Du skal kunne dokumentere dit salg. For hvert år skal du kunne dokumentere, at du ikke sælger mere end 500 kaniner i alt.
Hvis du producerer flere kaniner, skal de slagtes på et autoriseret slagteri.
Vigtige krav og regler
Du skal holde salg direkte til forbrugere adskilt fra andre fødevareaktiviteter og -virksomhed på ejendommen.
Salget skal ske hygiejnisk forsvarligt. Fødevarerne må ikke udsættes for forurening eller anden skadelig påvirkning.