Hvad må du sælge?
Som avler eller samler/sanker må du sælge rå frugt og grønt, kartofler, bær, svampe, tang og andre alger, som du selv har dyrket, avlet eller indsamlet.
Ud over de rå grøntsager og frugter mv. må du også sælge mindre mængder hjemmelavet syltetøj, marmelade eller saft fremstillet af frugt fra din egen have og tilberedt i dit eget køkken. Vær opmærksom på, at salg af syltetøj mv. er betegnet som detailhandel under bagatelgrænsen.
Læs mere om salg under bagatelgrænsen
Hvem må du sælge til?
Du må sælge dine produkter direkte til den endelige forbruger.
Hvis du vil sælge dine produkter mv. fra f.eks. en gårdbutik eller til lokale butikker og restauranter, gælder nogle andre regler.
Læs om andre typer salg
Hvor må du sælge fra?
Du må sælge dine produkter fra lokaler i din ejendom eller fra en bod ved vejen.
Du må også gerne sælge fra en nærliggende gård - eller selv stille din gård til rådighed for andre - hvis din ejendom eller naboens ligger for langt fra en offentlig vej.
Hvor meget må du sælge?
Du må sælge mindre mængder rå frugt og grønt mv.
Vigtige krav og regler
Du skal holde salg direkte til forbrugere adskilt fra andre fødevareaktiviteter på ejendommen.
Salget skal ske hygiejnisk forsvarligt. Fødevarerne må ikke udsættes for forurening eller anden skadelig påvirkning.