Du skal følge disse regler
Når du vil levere æg direkte til forbrugere og annoncere med salget:
• Du må reklamere for dine æg, fx med et skilt ved vejen, i lokalavisen, på din hjemmeside eller på Facebook
• Hønsene skal stamme fra et registreret opdræt eller være testet fri for salmonella efter prøveprogrammet i bilag 3 til konsumægsbekendtgørelsen
• Hønseflokken skal være registreret i CHR (det Centrale Husdyrbrugs Register) - se nedenfor
• Du skal være registreret som primærproducent på landbrugsindberetning.dk – se nedenfor
• Du skal være registreret hos Fødevarestyrelsen til levering direkte til forbruger - se nedenfor
• Du skal være registreret hos Landbrug & Fødevarer. De administrerer indkaldelse af salmonellaprøver
• Din hønseflok skal løbende undersøges for salmonella (”lille salmonellaprogram” - se nedenfor)
• Forbrugerne kan selv hente æggene fra et lokale eller en bod på din bedrift, eller du kan levere æggene direkte til forbrugeren
• Du skal levere æggene til forbrugeren senest 28 dage efter lægningen, og du skal oplyse forbrugeren om bedst før datoen
• Du må ikke vaske eller rengøre æggene
• Du skal for hvert regnskabsår have dokumentation for, at levering direkte til forbrugere ikke overstiger 312.000 æg pr. år.
• Hvis du også leverer æg til egen butik, restaurant o.l. på bedriften, til egen bod på lokalt marked og til eget ægpakkeri, som er autoriseret til begrænset, lokal omsætning, skal du have dokumentation for, at den samlede levering ikke overstiger 312.000 æg pr. år
Din hønseflok skal løbende undersøges for salmonella ("lille salmonellaprogram")
Det lille salmonellaprogram indebærer:
• Seks gange om året skal du sende sokkeprøver af gødning til et laboratorium.
• Du skal opsætte et skilt, som du modtager fra Landbrug & Fødevarer, som viser, at hønsene er under kontrol for salmonella. Skiltet skal placeres, så det er nemt at se.
• Kontakt Landbrug og Fødevarer for at komme med i kontrolprogrammet:
Dansk Fjerkræ
Axelborg, Axeltorv 3
1609 - København V
33 39 40 00
Hønseflokken skal være registreret i CHR
Registrering i CHR foregår på landbrugsindbertning.dk.
Læs hvordan du gør på denne side - se under overskriften "Registrering og ophør af besætning i CHR".
Du skal være registreret på landbrugsindberetning.dk
Du skal registrere dig som primærproducent på landbrugsindberetning.dk under punktet "Foder og Fødevarer". Man logger ind på siden ved brug af MitID, enten en personlig MitID eller MitID Erhverv:
Registrer dig på landbrugsindberetning.dk
Du skal registrere dig til direkte levering til forbrugere
Du skal registrere dig hos Fødevarestyrelsen til direkte levering af æg til forbrugere
Registreringsblanket og vejledning til registrering
Læs mere
Læs mere om salg af hønseæg direkte til forbrugere