Køkken i børneinstitution, fritidsordninger mv.
Når køkkenet tilbereder eller serverer mad for børn og unge, betragtes det som en fødevarevirksomhed. Køkkenet skal derfor overholde reglerne om hygiejne mv. Det gælder f.eks. vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, skolefritidsordninger og klubtilbud, der ofte laver mad til børnene.
Hvis madlavningen kun ser sjældent, kan der være tale om en fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen.
Se autorisationsvejledningens afsnit 7.5: Børneinstitutioner med begrænset behandling af fødevarer
Køkken på efterskole
Køkkener på efterskoler, som tilbereder mad til elever og voksne, skal være registreret på lige fod med kantiner på andre uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Efterskolekøkkener skal overholde regler om hygiejne mv.
Eleverne må gerne hjælpe med madlavning som en del af skolens praktiske drift, selvom køkkenet er en registreret fødevarevirksomhed.
Hvis elevernes køkkenaktiviteter kun foregår som en del af en skemalagt undervisning, f.eks. hjemkundskab, gælder helt andre regler, og der er ingen krav om registrering af køkkenet.
Se autorisationsvejledningens afsnit 5.6 Undervisning i madlavning - privatsfære
Køkken på bosted
Køkkener på bosteder som anretter eller tilbereder mad til beboere, skal være registreret på lige fod med andre køkkener.
Køkkenet kan i nogle tilfælde høre til privatsfæren, typisk hvis beboerne selv laver maden med pædagogisk støtte.
Beboere har i mange tilfælde adgang til fælleskøkkenet på et bosted, også selvom køkkenet er en registreret fødevarevirksomhed. Dette er ikke i strid med hygiejnereglerne, men køkkenet skal indrette sine arbejdsgange efter dette.
Køkkenet kan f.eks.
- dedikere et køleskab til mad og drikke, som beboerne altid har adgang til
- holde udvalgte skabe og skuffer låst
- aftørres køkkenbord og eventuelle overfalder/håndtag mv. grundigt af før den daglige madlavning
Se autorisationsvejledningen afsnit 5.2 Institutionskøkkener – registrering eller autorisation