Oplagring, tilberedning og uddeling af de indsamlede fødevarer kan også foregå i autoriserede eller registrerede fødevarevirksomheder.
Hvis en autoriseret eller registreret fødevarevirksomhed bliver involveret i indsamling, oplagring, tilberedning eller uddeling af mad, som har været håndteret i ikke-registrerede virksomheder, skal denne aktivitet anmeldes til Fødevarestyrelsen.
Anmeldelsen skal kun ske én gang, herefter kan virksomheden have denne aktivitet.
Sådan anmelder du aktiviteten
Brug blanketten til registrering eller ansøgning om autorisation af fødevarevirksomheder m.m.
Aktiviteten skal anmeldes som en væsentlig ændring. Aktiviteten er ikke fortrykt, så man vælger "Foretager du væsentlige ændringer, som ikke er nævnt ovenfor", og i skrivefeltet skriver man f.eks.: "Modtager fødevarer, evt. fra virksomheder under bagatelgrænsen, som led i velgørende arbejde".