Registrering og autorisation
Som fødevarevirksomhed skal du være registreret eller autoriseret til dine fødevareaktiviteter.
Læs mere om, hvordan din virksomhed bliver autoriseret eller registreret i Autorisationsvejledningen
Læs mere om registrering og find Fødevarestyrelsens registreringsblanket
Du skal udarbejde dit egenkontrolprogram, inden du starter virksomhed
Egenkontrolprogrammet skal udarbejdes, inden du begynder på dine fødevareaktiviteter, da du skal sikre dig, at der er styr på de steder i din virksomhed, hvor der skal være særlig fokus på fødevaresikkerheden.
Skriftlig egenkontrol skal udarbejdes efter de såkaldte HACCP-principper.
Læs mere om HACCP-baseret egenkontrolprogram
For mange branchers vedkommende er der hjælp at hente i en branchekode.
Læs mere egenkontrolprogram ved brug af branchekode
Disse områder kræver skriftlig egenkontrol
Der er krav om skriftlig egenkontrol for de fødevareaktiviteter, som er blevet udpeget i jeres risikoanalysen til at være kritiske kontrolpunkter.
Se eksempler på områder, som være udpeget som kritiske kontrolpunkter, og at der derfor er krav til skriftlig egenkontrol:
- Kølekæden må ikke brydes, og temperaturen kontrolleres f.eks. ved modtagelse
- Ved tilberedning af varme retter, hvor centrumtemperaturen skal være minimum 75°C
- Ved nedkøling, hvor temperaturen skal falde fra 65°C til under 10 °C inden for 4 timer
Kravet til skriftlig egenkontrol vil afhænge af fødevareaktiviteterne.
Der kan være særlige krav til skriftlig dokumentation
Du skal være opmærksom på, at der også kan være krav om skriftlig dokumentation i mere specifik lovgivning. Det gælder f.eks. på eksport-/importområdet og på økologiområdet.
Egenkontrolprogram er dit arbejdsredskab
Egenkontrolprogrammet er et arbejdsdokument, og det skal derfor være tilpasset din virksomhed og din virksomheds fødevareaktiviteter. På den måde hjælper det dig med at overholde fødevarelovgivningen.
Du skal sørge for, at egenkontrolprogrammet altid er tilgængeligt i din virksomhed. Skriv gerne egenkontrolprogrammet så enkelt, at alle medarbejdere ved, hvad de skal gøre og medarbejdere kan bruge egenkontrolprogrammet.
Fødevarestyrelsen kontrollerer din skriftlige egenkontrol
Når den tilsynsførende kontrollerer din skriftlige egenkontrol, bliver det vurderet, om programmet passer til din virksomhed og jeres fødevareaktiviteter. Derudover om du har styr på de kritiske kontrolpunkter, hvor der skal særlig høj fokus på fødevaresikkerheden. Den tilsynsførende vil også kontrollere, om du har udført dokumenteret egenkontrollens gennemførsel.
Hvis forholdene ikke er i orden
Den tilsynsførende give virksomheden en sanktion, hvis det konstateres, at forholdene ikke er i orden - eksempelvis at der ikke er styr på den skriftlige egenkontrol. Sanktionen kan f.eks. være en indskærpelse. Den tilsynsførende vil samtidig vejlede om, hvad den relevante skriftlige egenkontrol kan være.
Læs mere om, hvilke sanktioner Fødevarestyrelsen må bruge