Produktionsmetoden, dvs. saltvandsfiskeri, ferskvandsfiskeri eller opdræt, skal oplyses i forbindelse med handelsbetegnelsen med en af følgende angivelser:
- "…fanget…"
- "…fanget i ferskvand…"
- "…opdrættet…"
Fisk fanget på havet
Hvis det klart fremgår af handelsbetegnelsen og fangstområdet, at der er tale om en fisk/et akvakulturprodukt, som er fanget på havet, kan produktionsmetoden udelades ved salget til den endelige forbruger.
Således vil f.eks. "stillehavstobis", "middelhavssavbug" og "antarktisk lyskrebs" være tilstrækkelig oplysning, der naturligvis skal kunne dokumenteres ved tilbagesporing. Det bemærkes, at fangstområdet fortsat skal oplyses.