Planterne og plantedelene på listen er alle nogle, der er set eller beskrevet anvendt i praksis i Danmark. Størstedelen af de udvalgte planter er udvalgt på baggrund af en undersøgelse fra 2016 af, hvilke nye vilde og dyrkede danske planter der er set brugt på restauranter og mindre fødevarevirksomheder, når Fødevarestyrelsen har været på tilsyn.​​​

Brug af nye vilde og dyrkede planter i fødevarer og trenden omkring ny nordisk mad har de senere år medført en stærkt stigende interesse for at bruge nye dyrkede og vildt indsamlede planter og urter i madlavning og til fødevareproduktion i Danmark. Nysgerrigheden efter at udforske naturens spisekammer er stor, og kreativiteten til at anvende disse planter i fødevarer og madlavning er enorm. Nye fødevarer medfører nye muligheder for produktudvikling, nye smagsindtryk og alsidige gastronomiske oplevelser. Men de n​ye fødevarer medfører også nye risici.

For at man som fødevarevirksomhed eller restauratør kan markedsføre en fødevare, kræves det, at fødevaren er sikker for forbrugeren. Når det handler om nye fødevarer, er der en række regler for, hvornår og hvordan man som fødevarevirksomhed skal dokumentere, at en fødevare er​​ sikker. Baggrunden for at oprette listen er et ønske om at hjælpe restauranter og fødevarevirksomheder med at vurdere, hvad der sikkert og lovligt kan puttes i gryderne og produkterne, hvilke der kræver en EU novel food-godkendelse før markedsføring, og hvilke man bør undlade at servere eller kun bør servere i små mængder, enten pga. kendte sundhedsmæssige risici eller mangel på kendskab til plantens indholdsstoffer og eventuelle giftighed.

Listen kan desuden bruges af private som vejledning til, hvilke planter man sikkert kan spise, og hvilke man bør afholde sig fra. Derfor er der to indgange til listen, alt efter om du er privatperson eller ønsker at anvende planterne til erhvervsmæssig brug.

Kategoriseringen af planterne på listen er foretaget dels på baggrund af risikovurderinger foretaget af DTU Fødevareinstituttet og dels ud fra en vurdering af, om plantedelene er novel food og derfor kræver en særlig EU-godkendelse, inden disse planter kan markedsføres.

Listen beskæftiger sig med almindelige fødevarer og ikke med kosttilskud. Den siger derfor ikke noget om lovlighed eller farlighed af kosttilskud, og der er i risikovurderingen heller ikke taget stilling til risici eller novel food-status ved ekstrakter af planterne. Dog er det i visse tilfælde nævnt, hvis en plantedel er novel food i almindelige fødevarer, men ikke er novel food i kosttilskud.

DTU Fødevareinstituttet (dengang en del af Fødevaredirektoratet) har i 1998 lavet en liste, kaldet drogelisten, som også er en liste over risikovurderede planter.​​

Med hensyn til, om planterne er sikre at anvende, kan Drogelisten anvendes vejledende. Denne liste ser dog kun på planter og svampe anvendt i kosttilskud og urtete og er ikke opdateret. Som producent bør man dog afholde sig fra at anvende planter, som er klassificeret som "ikke acceptable" i Drogelisten eller i så fald udarbejde en risikovurdering af den konkrete fødevareanvendelse. Det er producentens ansvar at sikre, at fødevarerne ikke er farlige. 

Fødevareaktiviteter, der hører til ​privatsfæren, er ikke omfattet af reglerne i fødevarelovgivningen, herunder novel food-reglerne. Brug af planter og andre råvarer i privat sammenhæng er derfor udelukkende den enkelte forbrugers eget ansvar, men oplysningerne i listen kan bruges som vejledning om potentielle risici ved de enkelte planter.

Hvis der er tale om erhvervsmæssig fødevareaktivitet, uanset om det er en fødevarevirksomhed under eller over den såkaldte bagatelgrænse for fødevarevirksomhed, gælder novel food reglerne. Overtrædelse af reglerne om novel food og eventuelle andre regler kan medføre sanktioner.

Du kan finde vejledning om, hvorvidt dine aktiviteter hører til privatsfæren eller er fødevarevirksomhed, her (OBS: den her side skal linkes til ny side her når den er oppe og køre)