Markedsføring af vilde og nye dyrkede planter

Der er regler for markedsføring af nye fødevarer. En ny fødevare kan være en ny plante som fx syrenblomster, der ikke er tradition for at bruge i fødevarer eller madlavning. Men det kan også være en ny plantedel fra en kendt fødevare, som man ikke tidligere har anvendt, fx bælgen, blomsten eller kernerne af en plante, hvor man normalt kun spiser bladene. Det kan fx være bladene af rabarber eller skrællen fra banan. Disse kan være forbundet med andre risici end de øvrige plantedele.

Ønsker man som virksomhed at markedsføre en ny fødevare, kræver det, at man kan dokumentere, at denne fødevare har været konsumeret i nævneværdigt omfang i EU før 15. maj 1997. Kan denne anvendelse ikke dokumenteres, regnes fødevaren som en novel food. Det betyder, at den først må markedsføres, når fødevaren er blevet godkendt på baggrund af en ansøgning til EU, der viser, at den nye fødevare er sikker at spise.
 
 
Hvis fødevaren ikke er en novel food, så kan fødevaren markedsføres uden en forudgående novel food-godkendelse. Fødevaren skal dog stadig være sikker og kun serveres i mængder, der vurderes sikre. Det er virksomhedens ansvar, at de fødevarer, den markedsfører, er sikre.

Grænseflader mellem privat og erhvervsmæssig brug

Fødevareaktiviteter, der hører til ​privatsfæren, er ikke omfattet af reglerne i fødevarelovgivningen, herunder novel food-reglerne. Brug af planter og andre råvarer i privat sammenhæng er derfor udelukkende den enkelte forbrugers eget ansvar, men oplysningerne i listen kan bruges som vejledning om potentielle risici ved de enkelte planter.

Hvis der er tale om erhvervsmæssig fødevareaktivitet, uanset om det er en fødevarevirksomhed under eller over den såkaldte bagatelgrænse for fødevarevirksomhed, gælder novel food reglerne. Overtrædelse af reglerne om novel food og eventuelle andre regler kan medføre sanktioner.

Du kan finde vejledning om, hvorvidt dine aktiviteter hører til privatsfæren eller er fødevarevirksomhed, her (OBS: den her side skal linkes til ny side her når den er oppe og køre)

Planter brugt som aroma i fx snaps

 Ekstrakter af planter, der tilsættes fødevarer for at give eller ændre deres duft eller smag betegnes som aromapræparater og skal leve op til kravene i forordning 1334/2008 (aromaforordningen). Kun aromaer der ikke udgør en sikkerhedsrisiko for forbrugerens sundhed må anvendes i fødevarer.

Planter, der anvendes til fremstilling af aromapræparater skal som udgangspunkt risikovurderes af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og godkendes før brug. Dette gælder dog ikke, hvis materialet er en fødevare eller hvis der foreligger omfattende dokumentation for, at det hidtil (dvs. før 2008 hvor aromaforordningen trådte i kraft) har været anvendt til fremstilling af aroma.
 
Udgangsmaterialerne til aromapræparater (fx snapseurter), som falder under aromaforordningen er ikke omfattet af novel food-reglerne.
 
Der er begrænsninger i aromareglerne for bestemte udgangsmaterialer. Læs herom i forordning 1334/2008. Grænseværdierne for visse naturligt forekommende stoffer opført i bilag III til forordning 1334/2008 skal desuden overholdes.

Drogelisten og risikovurdering af fødevareanvendelse

DTU Fødevareinstituttet (dengang en del af Fødevaredirektoratet) har i 1998 lavet en liste, kaldet drogelisten, som også er en liste over risikovurderede planter.​​

Med hensyn til, om planterne er sikre at anvende, kan Drogelisten anvendes vejledende. Denne liste ser dog kun på planter og svampe anvendt i kosttilskud og urtete og er ikke opdateret. Som producent bør man dog afholde sig fra at anvende planter, som er klassificeret som "ikke acceptable" i Drogelisten eller i så fald udarbejde en risikovurdering af den konkrete fødevareanvendelse. Det er producentens ansvar at sikre, at fødevarerne ikke er farlige.