August - oktober: Hvordan linker virksomheder til findsmiley.dk?

Kampagnen har fokus på kontrol og kortlægning af, i hvilket omfang fødevarevirksomheder offentliggør de seneste fire kontrolrapporter på deres hjemmesider.

Fødevarestyrelsen gennemfører en kontrolkampagne, hvor vi  kontrollerer og kortlægger, i hvilket omfang fødevarevirksomheder offentliggør de seneste fire kontrolrapporter på deres hjemmesider. Offentliggørelsen kan enten være i form af link til virksomhedens side på findsmiley.dk, eller ved visning af rapporterne på hjemmesiden.​ 

Flere og flere forbrugere handler  på nettet, og et stigende antal virksomheder markedsfører sig på egne hjemmesider. Derfor er det vigtigt, at forbrugerne, ikke kun i de fysiske butikker men også ved handel på nettet, har let adgang til at se de seneste resultater af Fødevarestyrelsens kontroller i form af smileyer og seneste fire kontrolrapporter.

Der er også regler for offentliggørelse på andre digitale platforme end egen hjemmesider. Kontrol af disse regler indgår ikke i kampagnen, men Fødevarestyrelsen vil vejlede de virksomheder, der får kampagnekontrol, om reglerne.

Kampagnen går ud på:

  • kortlægge og kontrollere, i hvilket omfang virksomhederne linker korrekt til Findsmiley.dk på egen hjemmeside, eller viser de seneste fire kontrolrapporter på hjemmesiden
  • hvis der ikke linkes korrekt, registrere hvilke typer af mangler der forekommer
  • Vejlede om reglerne for offentliggørelse af kontrolrapporter på andre digitale platforme end egen hjemmeside.

Mere information følger.

Mere information følger.

August-oktober 2023.

Slutrapport for kontrolkampagnen 'Hvordan linker virksomheder til findsmiley.dk?' følger.

Kontakt

Fødevarestyrelsens pressetelefon
Telefon:2284 4834