Sammensatte produkter

Her kan du læse om sammensatte produkter og regler for indførsel fra tredjelande.

Et sammensat produkt er en fødevare, som indeholder både vegetabilske ingredienser og forarbejdede animalske produkter, og hvor tilsætningen af den/de vegetabilske ingrediens(er) ændrer hoved-karakterist​​ika af det endelige produkt​.

Sammensatte produkter kan udgøre en risiko for dyresundheden, da de indeholder animalske ingredienser. Derfor er der fastsat regler for deres indførsel fra tredjelande. Du skal sikre dig, at de sammensatte produkter, som du indfører fra tredjelande, overholder gældende regler.

Eksempler på sa​​mmensatt​​​e produkt​​er

  • Færdigretter med indhold af forarbejdede animalske produkter som kødprodukter eller mejeriprodukter. Eksempler herpå: forårsruller, nudler, tærter og pizza​
  • Kiks
  • Kagepulver
  • Mayonnaise
  • Chokolademousse
  • Budding
  • Suppe
  • Bagværk
  • Dressinger/Dip
  • Bouillon

Eksempler på produkter, som ikke e​​​​r sammensatte produkter

  • ​Tun i olie
  • Yoghurt med frugt
  • Ost med krydderier

 

 

Der findes tre grupper af sammensatte produkter. De er inddelt på baggrund af den risiko, de udgør for dyresundheden. Alt efter hvilken kategori det sammensatte produkt tilhører, vil der være forskellige krav til indførslen, herunder krav om offentlig kontrol på et grænsekontrolsted og medfølgende certifikat.

De tre grupper/kategorier

a) Kontrolleret temperatur. Sammensatte produkter som skal opbevares på køl / frost for at holde sig

b) Langtidsholdbart med colostrum (råmælk) og/eller kød. Langtidsholdbare (”shelf stable”) sammensatte produkter som indeholder colostrumbaserede produkter og/eller forarbejdet kød – uanset mængde

c) Langtidsholdbart uden colostrum og/eller kød. Langtidsholdbare sammensatte produkter som indeholder forarbejdede animalske produkter, der er omfattet af krav i bilag III til forordning 853/2004 som ikke er colostrumbaserede produkter og/eller forarbejdet kød, igen uanset mængde

 

Vær opmærksom på, at det er ligegyldigt, hvor mange procent af det sammensatte produkt de forarbejdede animalske produkter udgør. Uanset mængde vil det sammensatte produkt være omfattet af kravene.​

 

For at forebygge udbrud af smitsomme husd​yrsygdomme er der nogle regler, som skal overholdes, når man indfører sammensatte produkter fra lande uden for EU.​​​​

Der stilles krav til selve den/de animalske ingredienser, og der stilles krav til selve det sammensatte produkt.

Krav til den/de animalske ingredienser

  • Godkendt oplistet tredjeland. Alle de forarbejde animalske produkter (ingredienser) der indgår i det sammensatte produkt skal stamme fra godkendte oplistede tredjelande
  • Godkendt oplistet virksomhed. Alle de forarbejdede animalske produkter (ingredienser) som indgår i det sammensatte produkt skal komme fra godkendte oplistede virksomheder

 

Krav til selve det sammensatte produkt

  • Godkendt oplistet tredjeland. Selve det sammensatte produkt skal komme fra et godkendt tredjeland. Vær opmærksom på, at kategorien - a, b eller c - af det sammensatte produkt har betydning for, hvor mange af de forarbejdede animalske produkter (ingredienser) i det sammensatte produkt tredjelandet, som producerer det sammensatte produkt, skal være godkendt til
  • Godkendt oplistet virksomhed. Hvis virksomheden forarbejder den animalske ingrediens skal selve det sammensatte produkt komme fra en godkendt oplistet virksomhed

Der skal udstedes enten et sundhedscertifikat eller en privat erklæring, som dækker det sammensatte produkt. Afgørende for om sendingen skal følges af et sundhedscertifikat, eller om der skal laves en privat erklæring er hvilken kategori, det sammensatte produkt tilhører.

Varer med animalsk indhold fra lande uden for EU skal til offentlig kontrol på et grænsekontrolsted, inden de kan indføres i Danmark eller andre andre EU-lande. Derfor skal sammensatte produkter også til offentlig kontrol på et grænsekontrolsted grænsekontrol. 

Om et sammensat produkt skal til offentlig kontrol afhænger af produktets KN kode. Nogle sammensatte produkter vil skulle præsenteres til offentlig kontrol på et grænsekontrolsted, for andre vil kontrollen stikprøvevis blive foretaget, når produktet er i omsætning.​

Ved kontrol skal et sammensat produkt ledsages af enten et sundhedscertifikat, som er udstedt af tredjelandets kompetente myndighed, eller af en privat e​rklæring, som er udstedt af fødevarevirksomhedslederen (beror på kategorien af det sammensatte produkt). Fødevarevirksomhedslederen skal, inden privat erklæringen underskrives, sikre sig, at det sammensatte produkt opfylder kravene.

Du kan læse mere om offentlig kontrol på et grænsekontrolsted på vores side om animalske fødevarer og vores side om grænsekontrol.

I 2022 og 2023 gennemfører Fødev​arestyrelsen en vejlednings- og kontrolindsats i kampagnen "Indførsel af sammensatte produkter fra tredjelande". Ulovlig indførsel af sammensatte produkter vil blive sanktioneret. 

Læs mere om kampagnen "Indførsel af sammensatte produkter fra tredjelande".

Er mit produkt et sammensat produkt og hvilke regler gælder for indførsel

Beslutningstræet og faktaarket kan hjælpe dig til at vurdere, om du har et sammensat produkt, og hvilke betingelser dit sammensatte produkt skal leve op til for at kunne indføres fra tredjelande.

Fødevarestyrelsen har lavet en skrivbar version af privat erklæringen. Denne kan anvendes og er tilgængelig i Fødevarestyrelsens certifikat database

Vejledningen kan hjælpe dig, hvis du skal udfylde en privat erklæring

Beslutningstræ

Faktaark

Skrivbar privat erklæring

Vejledning, privat erklæring