Virksomheden fremsender ansøgning om ændring af godkendelse til eksport til et særligt tredjeland og/eller ændring i oplysninger på listen (fx ændring af virksomhedens navn) til den kontrolenhed, hvor virksomheden er tilknyttet.
Ansøgningen skal indeholde:
- Virksomhedens nuværende navn, adresse, autorisationsnummer, samt de aktiviteter og/eller produkter, der fremgår af listen til det land, som virksomheden er opført på.
- Virksomhedens oplysning om ændringer af navn, adresse, autorisationsnummer, aktiviteter og/eller produkter, som virksomheden ønsker gennemført på listen til det land, som virksomheden er opført på.
- For visse lande skal virksomheden udfylde en særlig formular/skema ved ansøgning om ændringer. Formularer/skemaer findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside under det pågældende land.
- Ved væsentlige ændringer i aktiviteter og/eller produkter, fysisk flytning af virksomheden mv. kan der være behov for, at virksomheden udfylder og indsender en ny ansøgning eller spørgeskema, se den landespecifikke information her.
- Oplysning om den ønskede dato for ikrafttræden af ændringen samt eventuelle supplerende oplysninger.
- Den relevante kontrolenhed vurderer, om virksomheden opfylder betingelserne for ændringerne.
- Hvis betingelserne er opfyldt, indstiller kontrolenheden til Fødevarestyrelsens hovedkontor, at ændringerne gennemføres på listen.
- Fødevarestyrelsens hovedkontor fremsender meddelelse til tredjelandets myndigheder.
- For de tredjelande, hvor landets myndigheder skal godkende virksomheden før opførelse på listen sker, vil ændringer på listen ligeledes først ske når tredjelandets myndigheder har godkendt ændringen