Landespecifik information
Panama kræver listning for følgende produktkategorier
Krav om godkendelse og opførelse på listen gælder ikke for lagervirksomheder, herunder køle-/fryselagre.
Liste over godkendte virksomheder
Liste over virksomheder godkendte til eksport af fødevarer til Panama, kan findes på myndighederne i Panamas hjemmeside. Vælg: "DINAMARCA" i drop down menuen.
Gå til myndighederne i Panamas hjemmeside
Procedure for godkendelse af virksomheder
For at tjekke om der er krav til godkendelse/registrering af en virksomhed forud for eksport, kan der søges via dette link:
Oversigt over mulige krav til specifikt produkt OBS! Danmark er ikke på oversigten endnu (kommer snarest).
Der søges på LAND og på produktet der ønskes eksporteret. Herefter fremkommer pdf’er med tekst til det pågældende produkt, hvori det beskrives om der kræves godkendelse af virksomheden til at eksportere det specifikke produkt.
Det er Fødevarestyrelsens opfattelse at danske virksomheder, der står på listen over registrerede og autoriserede fødevarevirksomheder og som ønsker at eksportere til Panama, kan udfylde en ansøgningsformular med virksomhedens oplysninger og information om produkt til eksport.
OBS! Skal udfyldes på spansk.
Hent ansøgningsformularen her
International Handel har udarbejdet en vejledning til udfyldelse af ansøgningsformularen:
Hent vejledning til udfyldelse af ansøgningsformular
I sidste kolonne af ansøgningsformularen, skal udfyldes en told-kode for produktet der ønskes eksporteret. Her kan virksomheden med fordel kigge i oversigten tilsendt af Panamas myndighed APA og finde den korrekte toldkode.
Den lokale fødevarekontrolenhed skal dernæst verificere oplysningerne angivet af virksomheden i ansøgningsformularen og indstille/indsende formularen til Fødevarestyrelsen, International handel. Herefter kontakter International Handel myndighederne i Panama med ønsket om at godkende den danske virksomhed.
Hvis en allerede godkendt virksomhed ønsker udvidelse af produktsortiment
En ny ansøgningsformular skal udfyldes med virksomhedens informationer og oplysninger om nyt produkt. Dette sendes via den lokale fødevarekontrolenhed til International Handel.
For eksportører af mælk og mælkeprodukter
På APA’s hjemmeside, ligger en liste over danske virksomheder, der kan eksportere mælk og mælkeprodukter og som er godkendt af Fødevarestyrelsen. Dette er dog ikke ensbetydende med, at de er godkendt af Panama. Disse virksomheder skal stadig ansøge om eksport til Panama, ved at udfylde ansøgningsformularen. Du kan finde godkendte virksomheder på følgende link: Danske virksomheder, som er godkendt af Fødevarestyrelsen til eksport af mælk og mælkeprodukter.
Hvis virksomheden er udløbet (markeret med rødt på forsiden)
Det er ikke nødvendigt med en ny udfyldt formular. Virksomheden skal dog angive på skrift dets navn, adresse, autorisationsnummer samt det/de produkter som de ønsker at eksportere/har været godkendt til at eksportere tidligere, samt korrekte told-koder for produkterne. Dette sendes via den lokale fødevarekontrolenhed til International Handel.
Opførelse på listen sker, når myndighederne i Panama har godkendt virksomheden.