Mineralske olier (MOSH og MOAH)

Mineralske olier (eller mineraloliekulbrinter) er kemiske forbindelser, der primært fremstilles af råolie.

I fødevarer kan kontaminering med mineralske olier stamme fra fødevarekontaktmaterialer (fx genbrugspapir), urenheder i tilsætningsstoffer eller tekniske hjælpemidler (fx slipmidler), smøremidler der anvendes i produktionsanlægget, miljøforureninger, urenheder fra høstmaskiner eller rengøringsprodukter. Det er således ikke muligt at fastslå, hvorfra en given mineralsk olie i fødevarer stammer fra uden et indgående kendskab til hele produktionsprocessen, og selv da vil det ofte være nødvendigt med yderligere analyser for at identificere kilden.

Mineralske olier med aromatiske kulbrinter kaldes for MOAH (mineral oil aromatic hydrocarbons).

Mineralske olier med mættede kulbrinter kaldes MOSH (mineral oil saturated hydrocarbons).

Læs mere om mineralolie på EU’s hjemmeside (food.ec.europa.eu)

Skadelige virkninger

De sundhedsskadelige effekter varierer meget fra stof til stof

Nogle MOAH er genotoksiske og kræftfremkaldende. PAH er eksempler på aromatiske kulbrinter.

Nogle MOSH akkumuleres i humant væv og kan forårsage skade på leveren.

Risikovurderinger

EFSA har senest vurderet mineralske olier i 2023. EFSA vurderede, at den potentielle indvirkning på menneskers sundhed af grupper af stoffer blandt mineralske olier varierer meget.

Kommissionen har information på deres hjemmeside om mineralske olier og især om fund i modermælkserstatning i efteråret 2019, og hvor EFSA lavede en vurdering af dette.

Grænseværdier

Udtalelser fra EU stående komite om MOH:

EU’s stående komite for toksikologisk sektion har en udtalelse fra mødet den 21. April 2022 om håndtering af MOSH og MOAH I fødevarer (pdf).

Kommissionen anbefaler i henstilling 2017/84, at medlemsstaterne i EU indsamler data for indholdet af MOAH og MOSH i fødevarer.

Se henstilling 2017/84 (eur-lex.europa.eu)

Forekomst

Migration fra genvundet pap og papir kan bidrage til indtaget