Fastsættelse af grænseværdier

Alle pesticider er risikovurderede. Det samme gælder for de rester, der findes i fødevarer efter korrekt anvendelse af sprøjtemidlet. Det betyder, at når grænseværdierne er overholdt, så vurderes de mængder, der findes i fødevarer, ikke at udgøre en sundhedsmæssig risiko. Dette er vurderet ud fra den viden, vi har i dag om de forskellige stoffer. Grænseværdierne bliver justeret, hvis ny viden betyder, at det er relevant.

God Landbrugsmæssig Praksis

Anvendelse af sprøjtemidler skal foregå ud fra God Landbrugsmæssig Praksis (GAP). Det betyder, at ansøger har fastlagt den mindst mulige mængde, som skal anvendes, for at sprøjtemidlet virker effektivt over for skadevolderen – f.eks. insekter eller svampesygdomme. Dette arbejde skal være lavet forud for myndighedernes tilladelse til brug af sprøjtemidlet.

Når ansøger har fundet den tilstrækkelige mængde sprøjtemiddel, som er effektivt mod skadegøreren, skal ansøger udføre kontrollerede markforsøg for at fastlægge restindhold af pesticidet i den modne afgrøde. Ved markforsøget skal der anvendes den korrekte mængde sprøjtemiddel og på det korrekte tidspunkt af afgrødens vækst.

Risikovurdering af stoffer

Når restindholdet i afgrøden kendes, skal der laves en sundhedsmæssig risikovurdering. Denne vurdering af restindholdet udføres af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og DTU Fødevareinstituttet. I risikovurderingen indgår både vurdering af det daglige indtag af en fødevare gennem et helt liv, og en vurdering af det akutte indtag, dvs. det som kan indtages over typisk en dag, uden en akut sundhedsmæssig risiko for forbrugeren.

En foreslået grænseværdi bliver vurderet for alle EU-landes befolkningsgrupper. Ved denne vurdering anvendes data fra en database med kostdata fra alle EU's medlemsstater opdelt på befolkningsgrupper. Hvis bare en enkelt gruppe vil få et for højt indtag af et pesticid, bliver der fastsat en grænseværdi for stoffet på kvantifikationsgrænsen. Hvis f.eks. italienske børn spiser flest tomater, vil denne gruppe være den mest følsomme gruppe. Hvis indtaget bliver for højt for de italienske børn, vil en foreslået grænseværdi i denne fødevare blive fastsat til kvantifikationsgrænsen. 

Hvis restindholdet er under det sundhedsmæssigt acceptable indtag for alle EU's befolkningsgrupper, fastsættes grænseværdien ud fra det forventede restindhold ifølge GAP. For pesticider er indtaget således altid under det acceptable daglige indtag. Det betyder, at grænseværdien altid fastsættes, så den er sundhedsmæssig forsvarlig.

Pesticidet må ikke findes i afgrøderne, hvis der ikke er fastsat en egentlig grænseværdi på baggrund af en tilladt anvendelse. Det vil sige, at der ikke må være indhold over den mindste mængde, man kan måle i laboratoriet. Denne mængde kaldes kvantifikationsgrænsen og er i EU generelt fastsat til 0,01 mg/kg.

Vurdering af stoffer - ADI og ARfD

Vurderingen af indtag på lang sigt tager udgangspunkt i ADI for pesticidet. ADI står for det ”Acceptable Daglige Indtag”. Det er den mængde pesticid, som et menneske dagligt kan indtage livet igennem uden nogen sundhedsmæssig risiko. Vurderingen af påvirkning på lang sigt tager højde for indtaget af pesticider fra alle fødevarer. Så hvis det samme pesticid er godkendt til flere afgrøder, indgår disse afgrøder i vurderingen. Vurderingen laves ud fra viden om befolkningens kostsammensætning. Ved fastlæggelse af ADI er det indbygget sikkerhedsmargen. 

Vurderingen af indtag på kort sigt tager udgangspunkt i pesticidets ARfD. ARfD står for den Akutte Reference Dosis. Det er en mængde pesticid, en person kan indtage i ét måltid eller på en dag uden nogen sundhedsmæssig risiko. Vurderingen tager udgangspunkt i viden om befolkningens portionsstørrelser af hver enkelt afgrøde.