Der vedtaget importrestriktioner for en række fødevarer med oprindelse i specifikke lande uden for EU. Restriktionerne omfatter primært Indien og andre lande i Asien. Derudover er følgende lande omfattet: Mexico, Tyrkiet, Uganda og Marokko. For nogle lande er der importrestriktioner for en række forskellige fødevarer, mens det for andre lande kun gælder en enkelt type af fødevarer. Den fulde liste over omfattede fødevarer findes i
forordning om importrestriktioner for ikke-animalske fødevarer.
Bilagene til forordningen indeholder også angivelse af frekvens for de partier, der skal udtages til laboratorieanalyse. Bilagene opdateres jævnligt med nye kombinationer af lande og produkter samt analysefrekvenser. Kontrollen udføres som grænsekontrol i det EU-land, der importerer partiet.
Ved den analytiske kontrol skal fødevaren overholde EU's grænseværdi for ethylenoxid. Grænseværdien for det specifikke produkt kan findes i forordning 396/2005 og
i EU's database over pesticidrester i fødevarer.
Bemærk, at der er forskellige grænseværdier for forskellige typer af fødevarer.
For tilsætningsstoffer, som ikke reguleres i henhold til forordningen for pesticidrester i fødevarer, er grænseværdien fastsat til 0,1 mg/kg jf. Kommissionens forordning (EU) 2022/1396.
Derudover er der fra d. 1. januar 2023 implementeret supplerende kontrol for ethylenoxid i gurkemeje fra Indien.
Denne supplerende kontrol er indført på baggrund af Kommissionens udmelding, jf.:
DG AGRI working document on additional official controls on products