Aflatoksiner

Nødder og nøddeprodukter Tørret frugt

Aflatoksiner dannes normalt kun i tropiske og subtropiske egne, dvs. i varmere klimaer end i Danmark, og findes derfor ikke i dansk producerede råvarer.

Aflatoksin (aflatoksin B1, B2, G1, G2 og M1) findes primært i nødder og tørrede figner, men kan også findes i fx ris,  majs, andre tørrede frugter end tørrede figner, visse krydderier (især muskatnød, chili, paprika, ingefær og gurkemeje). Risikoprodukter indenfor nødder er primært paranødder, pistacienødder og jordnødder, men også produkter som mandler og hasselnødder.

Forekomst af aflatoksiner og andre mykotoksiner i fødevarer er typisk meget uens fordelt i et parti. Det vil ofte kun være fx nogle af fignerne i et parti, som er forurenede, mens hovedparten af fignerne kan være i orden. Der er EU regler for kontrol med aflatoksiner i tørrede figner. Ved kontrol af, om grænseværdierne er overholdt skal afhængigt af partiets størrelse udtages op til 100 delprøver af 300 gram for at øge sandsynligheden for, at de forurenede figner fanges i prøvetagningen.

Aflatoksiner er stoffer, som er kræftfremkaldende og genotoksiske. Indtaget af stofferne bør derfor være så lavt som muligt.

Aflatoksiner er stoffer, som er kræftfremkaldende og genotoksiske. Indtaget af stofferne bør derfor være så lavt som muligt.

For forarbejdede og sammensatte produkter anvendes artikel 2 i forordning 1881/2006.

EU guidance for kontrol med aflatoksiner fra 2010 indeholder principper, som stadig er gældende trods ny lovgivning:

EU-kommissionens vejledingsdokument til kontrol af aflatoxiner (eng pdf)

EU har lavet beredskabsforanstaltninger for produkter med særlig mistanke til indhold af aflatoksiner. Disse findes i forordning 2019/1793 og ændringer hertil:

Læs kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793

Novel food forordning 2017/2470 fastsætter grænseværdier for bl.a. aflatoksiner i novel food produkter:

Se EU-forordning 2017/2470

For at undgå svampevækst og produktion af aflatoksiner er det vigtigt, at afgrøden tørres effektivt efter høst, og at den opbevares ved den rette temperatur og luftfugtighed.

Indholdet af mykotoksiner i råvarer kan i mange tilfælde mindskes ved at sortere synligt angrebne dele af partiet fra.

Korn eller nødder inficeret med aflatoksin-dannende svampe kan identificeres under UV-lys, hvor et stof dannet af svampen vil fluorescere. Dette kan være en indikation på risiko for aflatoksin.

I Codex er der udarbejdet en række code of practices til forebyggelse og reduktion af aflatoksiner i diverse produkter:

  • CAC/RCP 45-1997: Aflatoksin B1 i foder til mælkeproducerende dyr.
  • CAC/RCP 55-2004: Aflatoksiner i peanuts.
  • CAC/RCP 59-2005: Aflatoksiner i trænødder.
  • CAC/RCP 65-2008: Aflatoksiner i tørrede figner.
  • CAC/RCP 78-2017 Code of Practice for the Prevention and Reduction of Mycotoxins in Spices

Tilgå teksterne på Codexalimentarius (eng)

Pistacienødder, mandler, paranødder, jordnødder, tørrede figner. Mandler fra Spanien har tidligere været udpeget som et problemprodukt.

Marcipan, saltede nødder, figenpålæg, figenstænger, nougat.

EU har lavet en vejledning (guidance document) om kontrol af aflatoksiner. Dokumentet beskriver godt de forskellige problemstillinger der kan være ved kontrol – særligt importkontrol – af aflatoksiner vedr. prøvetagning – opdeling af partier – dokumentkontrol mm.:

Læs EU-kommissionens vejledingsdokument til kontrol af aflatoksiner, for prøvetagning og dokumentkontrol (eng pdf)