PFAS kan findes i fødevarer, der ophober stofferne fra miljøet. PFAS bindes til protein og findes i højeste koncentrationer i animalske produkter som oksekød og fisk, hvor kilden være fra foder eller vand til dyrene. I vegetabilske fødevarer ophobes PFAS primært i stængler og vegetative dele af planter.
Fødevarestyrelsen kontrollerer PFAS i fødevarer og fødevarekontaktmaterialer
Fødevarestyrelsens kontrollerer hvert år PFAS i grisekød, kyllingekød, oksekød, æg, mælk, vildtkød, fisk (herunder opdrættet fisk) og skaldyr, som sælges i butikkerne. Fødevarestyrelsen undersøger desuden "mistankeprøver" for PFAS. Det kan være kød fra kvæg, som har gået på forurenede arealer i Danmark.
Læs om Fødevarestyrelsens kontrol af fødevarer og fødevarekontaktmaterialer
Siden 2011 har Fødevarestyrelsen kun fundet PFAS i lave mængder og under den gældende grænseværdi. Undtagen et tilfælde i økologiske æg i 2022, hvor årsagen var en forhøjet andel af fiskemel i hønsefoderet. Fremover vil Fødevarestyrelsen undersøge flere forskellige typer fødevarer for indhold af PFAS.
Fødevarekontaktmaterialer må ikke indeholde PFAS
Din virksomhed skal have dokumentation for, at materialer, der kommer i kontakt med fødevarer, ikke afsmitter stoffer i sundhedsskadelige mængder til maden.
1. juli 2020 blev det forbudt at bruge fluorstoffer i pap, mad- og bagepapir i Danmark.
Se kravene til papir og pap
Vand i fødevarevirksomheder
Som udgangspunkt skal vand i din fødevarevirksomhed leve op til kravene til drikkevand og må ikke indeholde fluorstoffer over grænseværdien. Hvis det ikke er tilfældet, skal du lave en konkret risikovurdering af dine produkter og fremadrettet sørge for, at dit vand lever op til kravene til drikkevand eller søge om dispensation fra kravene hos Fødevarestyrelsen.
Læs mere om krav til vand i fødevarevirksomheder (kapitel 10)
Læs mere om krav til vand i i primærproduktion