Lokale begrænsninger for fiskeri

Lokale forureninger fra f.eks. industriel aktivitet har igennem årene resulteret i afgrænsede fiskeforbud eller forbud mod omsætning af fisk.

Fødevarestyrelsen administrerer følgende forbud vedrørende fisk.

Fisk fanget i Grindsted og Varde åer m.v.

Der er forbud mod overdragelse samt tilvirkning, opbevaring og transport for så vidt angår fisk fanget i Grindsted å, Hoddeskov kanal, Karlsgårde sø, Varde å og samtlige tilløb til disse vandområder. Fisk fra dambrug samt laks, ørred og skrubbe er undtaget forbuddet.

Forbuddet omkring Grindsted og Varde åer skyldes udsivning fra et gammelt giftdepot i Grindsted. Forureningen omfatter bl.a. vinylchlorid, som er et nedbrydningsprodukt fra chlorerede opløsningsmidler. Vinylchlorid er et kræftfremkaldende stof, som kan findes som forurening i jord og grundvand, hvor der har været produceret eller anvendt chlorerede opløsningsmidler.

Find reglerne i bekendtgørelse nr. 759 af 4. november 1986 om forbud mod afsætning m.m. af fisk fanget i Grindsted og Varde åer m.v. Bekendtgørelsen gælder ikke for privates fiskeri i de pågældende områder. Privates fiskeri kan dog være reguleret af de lokale myndigheder. Privates fangster må ikke overgives til andre, da dette betragtes som markedsføring. 

Fiskeri m.v. ved Harboøre Tange

Der er forbud mod fiskeri m.v. i området Knopper Enge på Harboøre Tange med tilhørende vandområder inklusive lagunerne (Thyborøn og Harboøre Fjord), banegrave og fyldgrave samt den kystnære del af Vesterhavet fra høfde 39-45 og 500 meter ud fra kysten. Det er desuden forbudt at fiske med slæbende fiskeredskaber, herunder trawlfiskeri efter muslinger, i det område af Nissum Bredning, der er beliggende vest for linjen mellem Thyborøn Anduvningsfyr (56º 42 32 n.br. 08º 13 00 ø. lg.) og Follup Odde (56º 35 24 n.br. 08º 18 30 ø. lg.).

Forbuddet ved Harboøre Tange skyldes udsivning af bl.a. kviksølv, 4-nitrophenol, diethylthiophosphat, dimethylthiophosphat, ethyl-amino-parathion og klorphenoler. Stofferne er blevet produceret i forbindelse med produktion af pesticider såsom plantebeskyttelsesmidler.

Find reglerne i bekendtgørelse nr. 245 af 6. april 2001 om forbud mod fiskeri m.v. ved Harboøre Tange. Bekendtgørelsen gælder for både private og erhvervsdrivende.

Fiskeri i Københavns Havn

Der er forbud mod hjemtagning af arterne torsk (Gadus morhua), skrubber (Platichthys flesus), sild (Clupea harengus), aborre (Perca fluviatilis) og ål (Anguilla anguilla) fanget i Københavns Havn.

Forbuddet omkring Københavns Havn skyldes en gammel kviksølv forurening. Kviksølv ophobes gennem fødekæden og findes i højeste koncentrationer i store rovfisk. Senest blev torsk omfattet af reglerne i 2022, da EU-maksimalgrænseværdien for kviksølv i torsk er reduceret.

Find reglerne i bekendtgørelse nr. 924 af 20. juni 2022 om fiskeri i Københavns Havn. Bekendtgørelsen gælder for både private og erhvervsdrivende.

Fiskearter med oprindelse i Østersøregionen 

Der er regler for, hvilke fisk fra Østersøen, der på grund af forhøjet dioxinindhold, kan markedsføres og eventuelle foranstaltninger, der skal ske, inden de markedsføres.

Find reglerne i bekendtgørelse nr. 1487 af 5. december 2016 om risikostyringsforanstaltninger ved markedsføring af visse fiskearter med oprindelse i Østersøregionen. Bekendtgørelsen gælder ikke for privates fiskeri i Østersøregionen. Overgivelse af fangsten betragtes som markedsføring, hvor bekendtgørelsens regler gælder.

Fisk fra områder med kemisk krigsmateriel

Der er regler, der beskriver, hvordan kemisk krigsmateriel, herunder gasammunition, skal håndteres, hvis det fiskes op. Derudover må fisk og dele heraf (bl.a. lever, rogn og anden indmad) ikke ilandbringes fra fiskefartøjet, før fiskefangsten er kontrolleret og godkendt af Fiskeridirektoratet.

Find reglerne i bekendtgørelse nr. 775 af 10. august 2009 om ilandbringelse af fisk fra områder med kemisk krigsmateriel.

Andre lokale forureninger

Vandområder med lav vandgennemstrømning som søer og vandløb kan lettere indeholde kemiske forureninger fra tidligere industriel aktivitet. Sådanne forureninger vil typisk gemme sig i sedimentet og lagres igennem årtier.

Malakitgrønt brugt til farvning og lægemidler

Eksempelvis kan det være malakitgrønt anvendt til farvning af tekstiler og papir eller som lægemidler i dambrug. Forurening med malakitgrønt kan ses som følge af tidligere industriel aktivitet. Malakitgrønt omdannes hurtigt til leucomalakitgrønt, der bindes i muskler og særligt i fedt i fiskene. Højst indhold findes typisk i ål, der er en meget fed fisk, der lever ved bunden, hvor forekomsten af stofferne typisk er højst. Stofferne har en lav akut giftighed, men stofferne er også kræftfremkaldende.

Dioxin og PCB i Østersøen

Et andet eksempel er forurening med dioxin og PCB i Østersøen. Forureningen stammer hovedsageligt fra papirproduktion, hvorfor de højeste koncentrationer af forurening findes i den Botniske Bugt. Dioxin og PCB ophobes i fedtvæv i fisken.

Forurening af fisk eller søvand

I de seneste par år har der også været tilfælde med forurening med f.eks. carbofuran eller pirimiphos-methyl, som har været hældt i fisk eller søvand som bevidst giftangreb. Disse tilfælde har været af begrænset omfang og med hurtig indgriben.

Generelt vil der ikke være sundhedsmæssige bekymringer ved indtag af disse fisk, hvis fisk fra forurenede områder spises f.eks. en gang om måneden. Hyppigt (ugentligt) indtag af fisk fra disse områder må dog frarådes, da det vil give et ensidigt indtag af en bestemt forurening.