Hvis et produkt er godkendt under den nationale godkendelsesordning, kan produktet lovligt markedsføres, mens der afventes produktgodkendelse under biocidforordningen. Dette forudsætter dog, at der er indgivet en ansøgning under biocidforordningen inden ansøgningsfristen.
Hvis der er anvendt flere aktivstoffer i et produkt, anvendes ansøgningsfristen for det senest vurderede aktivstof.
Hvis det ønskes, at markedsføre produktet mens godkendelsesansøgningen behandles under biocidforordningen, skal man derfor sikre sig, at produktet er godkendt af Fødevarestyrelsen inden aktivstoffets ansøgningsfrist. Det er derfor væsentligt at holde sig opdateret om godkendelsesstatus for aktivstofferne og Fødevarestyrelsens behandlingstid for godkendelser.