Reglerne for anvendelse af bestråling er fastsat i EU's rammedirektiv 1999/2/EF, som indeholder de generelle retningslinjer, der skal være opfyldt, for at det er tilladt at bestråle fødevarer eller fødevareingredienser, der markedsføres i EU. Desuden indeholder direktivet en række driftskrav til anlæg, der udfører bestråling af fødevarer. EU's økologiforordning forbyder endvidere enhver anvendelse af ioniserende stråling ved fremstilling af økologiske fødevarer og deres ingredienser.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/2/EF af 22. februar 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, som er behandlet med ioniserende stråling

I Danmark er det kun tilladt at bestråle krydderier og krydderurter.

Anvendelse af bestråling er kun tilladt til bestemte fødevarer, som er opført på en fællesskabsliste i Direktiv 1999/3/EF 

Læs mere på Kommissionens hjemmeside om bestråling

Fællesskabslisten omfatter på nuværende tidspunkt kun aromatiske krydderier, herunder krydderurter, som dermed er det eneste, der er tilladt til salg i Danmark. Derudover er det, i visse EU-lande, tilladt at bestråle frugt og grønt, cerealier, fisk og skaldyr, fersk kød og fjerkræ, camembert-ost m.m., fordi det er besluttet, at de gældende nationale tilladelser opretholdes, indtil den endelige fælleskabsliste er offentliggjort. 

De fælles EU-regler vedrørende bestråling er indført i Danmark ved Bestrålingsbekendtgørelsen.

Bekendtgørelse nr. 796 af 22. august 2000 om fremstilling, markedsføring og indførsel af fødevarer og fødevare-​ingredienser, der er behandlet med ioniserende stråling (Bestrålingsbekendtgørelsen)

Fødevarer, der er bestrålet, skal ifølge mærkningsbekendtgørelsen være forsynet med oplysninger om, at de er bestrålet.

Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer (Mærkningsbekendtgørelsen)​​​​

​Der er i Danmark ikke nogen specifikke regler om UV-belysning af fødevarer. Brugen af UV-lys er reguleret af de generelle bestemmelser i fødevarelovgivningen om, at fødevarer fx ikke må være sundhedsskadelige. Dette gælder, hvis belysningen ikke har til formål at ændre på fødevarens eller fødevareingrediensens sammensætning eller struktur, der påvirker dens næringsværdi, metabolisme eller indhold af uønskede stoffer.

Ifølge EU's Novel food-forordning skal nye fødevarer og nye fødevareingredienser godkendes, hvis de har været genstand for en fremstillingsproces, der ikke er gængs, og hvis denne proces medfører betydelige ændringer af fødevarens eller fødevareingrediensens sammensætning eller struktur, der påvirker dens næringsværdi, metabolisme eller indhold af uønskede stoffer. For eksempel er der godkendt en række UV-belyste fødevarer under novel food reglerne, hvor formålet med belysningen var at øge indholdet af D-vitamin i fødevarerne. Grunden til at der her var krav om novel food godkendelse var, at formålet med belysningen var at ændre fødevarens sammensætning og næringsværdi ved at øge D-vitamin-indholdet.

Hvis formålet med UV-belysningen udelukkende er forebyggelse/bekæmpelse af skimmel eller bakterier på fødevarers overflader, betragtes fødevaren ikke som ændret i den forstand, at den kræver novel food godkendelse. UV-belysningen skal i så fald ikke fremgå af mærkningen på fødevaren.

UV-belysning ikke er omfattet af bestrålingsbekendtgørelsen, som i Danmark implementerer EU's bestrålingsdirektiver. Andre EU-lande kan dog have regler om UV-belysning.