Formål
Sporbarhed er et risikostyringsredskab, der anvendes, når et fødevaresikkerhedsproblem skal afgrænses. Sporbarhed skal sikres i alle led og identificerer, hvorfra produktet stammer, og hvor det sendes hen. Dermed kræves der sporbarhed et led frem og et led tilbage i forsyningskæden, dog med undtagelse af leddet ud til den enkelte forbruger.
Formålet med sporbarhed er at sikre målrettet tilbagetrækning af ulovlige produkter og at tilvejebringe relevant information til forbrugere og kontrolmyndigheder. Da sporbarhed letter kontrol, tilbagekaldelse af farlige produkter, sikrer forbrugeroplysning og placering af ansvar, bidrager dette til øget fødevaresikkerhed.
Producenter af FKM og fødevarer skal betragte sporbarhed sammen med anden egenkontrol som et værktøj til at sikre, dels at produkterne er i overensstemmelse med lovgivningen og dels til at afgrænse et parti i tilfælde af, at det skal trækkes tilbage fra markedet. Det kan eksempelvis være, hvis der viser sig at være sundhedsmæssige problemer med produktet.
Omfattede virksomheder
Kravet om sporbarhed gælder bl.a. for
- producenter af FKM og deres råvareleverandører
- producenter af fødevarer. Der stilles både krav til emballage og produktionsudstyr, der kommer i kontakt med fødevarer
- importører af FKM eller halvfabrikata hertil. Ved import fra 3. lande skal importøren være i stand til at identificere, hvem produktet blev importeret fra
- detailvirksomheder, herunder restauranter
Forudsætningen for at have sporbarhed er, at virksomheden kan få oplysning tilbage i leverandørkæden. Virksomheder, der producerer eller markedsfører FKM bør derfor stille krav til deres leverandører om sporbarhed helt tilbage til råvaren.
For papir, pap, sten, kork, gummi og genvundet plast gælder kravet om sporbarhed først fra producent eller leverandør. Dette skyldes, at det for kvaliteten af produktet er relevant at vide, at en råvare fx er genbrugsglas, men det er derimod ikke nødvendigt at kende til den nøjagtige angivelse af, hvor genbrugscontaineren har været opstillet.
Nødvendige oplysninger
Det skal være muligt at identificere fra hvilke og til hvilke virksomheder, der er leveret FKM og halvfabrikata hertil. Identifikation skal ske via mærkning, relevant dokumentation eller information.
Alle forhandlere af fødevarekontaktmaterialer og fødevarer skal
- kunne oplyse deres leverandørers navne og adresser
- kunne oplyse deres aftageres navne og adresser
- råde over et system, der gør dem i stand til at identificere leverandører og aftagere af deres produkter
- kunne oplyse transaktions- eller leveringsdato
- kunne oplyse arten og vægt eller mængde af det leverede produkt (evt. serienummer og en mere detaljeret beskrivelse, f.eks. materialetype og anvendelsesformål)
- have procedurer, der gør det muligt at videregive disse oplysninger til myndighederne
Den enkelte virksomhed skal altså have et system til at registrere flowet (in- og output) af produkter i virksomheden. Afgrænsningen af et parti er op til producenten. Jo større parti des færre variable at holde styr på, men konsekvensen af at operere med store partier kan være, at der skal trækkes et meget stort parti tilbage fra markedet. For produkter fremstillet af råvarer under en kontinuerlig proces, fx papir, er det vigtigt, at producenten registrerer opholdstiden, in- og output (fx mængde og råvareidentifikation) for at kunne afgrænse et parti.
Det er ikke et krav, at hvert enkelt fødevarekontaktmateriale mærkes med producent eller oprindelse. Men mærkning er til virksomhedens fordel, da små partier eller enheder derved kan spores.
Alle oplysninger, som er relevante for sporbarheden, bør opbevares. Det anbefales at opbevare dokumentation for FKM i en periode på 5 år, medmindre særlige forhold kan begrunde andet.
Regler
Forordning 1935/2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer fastsætter i artikel 17 regler vedrørende sporbarhed. Artikel 17 omfatter alle FKM, fx emballage, produktionsudstyr og råvarer til fremstilling af FKM.