Listeria kan være et problem i spiseklare fødevarer. Denne guide giver dig svar på, om listeria er aktuel for netop din virksomhed og de fødevarer I håndterer. Hvis svaret er "Ja", skal du følge reglerne og gøre en række ting for at undgå problemer med listeria.
Hvis du udelukkende er primærproducent er listeria ikke aktuel for din virksomhed. Primærproducenter producerer fødevarer til videresalg eller forarbejdning - altså første led på fødevarens vej fra jord til bord. Eksempler: Fisker, muslingehøster, kornproducent, mælkeproducent, ægproducent, kødproducent, biavler og indsamler af bær, tang og svampe.