Pesticidrester i fødevarer

Pesticider bruges til at bekæmpe ukrudt, beskytte afgrøder mod skadedyr og svampeangreb, eller til at påvirke plantens vækst.

Pesticider kaldes også for sprøjtemidler, sprøjtegifte eller plantebeskyttelsesmidler.

Hvis du køber fødevarer, der er dyrket med så få sprøjtemidler som muligt, er du med til at fremme en produktion med anvendelse af færre pesticider samtidig med, at du reducerer dit indtag af pesticidrester gennem kosten.

Pesticidrester i fødevarer er grundigt vurderede og godt regulerede. Både virksomheder og myndighederne kontrollerer fødevarer for rester af pesticider.

Sådan får du færre pesticidrester i dine fødevarer

Spis varieret – også når du spiser frugt og grønt

Grænseværdierne for pesticidrester i frugt og grønt er sat ud fra et normalt forbrug af hver enkelt frugt eller grøntsag. Hvis du spiser ekstremt meget af den samme type frugt eller grøntsag hver dag, er der en lille risiko for, at du får for meget af et sprøjtemiddel. Spis derfor altid varieret.

Spis masser af frugt og grønt – hver dag

Frugt og grønt er en vigtig del af en sund kost, disse fødevarer indeholder vigtige vitaminer, mineraler og kostfibre. Fødevarestyrelsen anbefaler, at du spiser minimum 600 gram frugt og grønt om dagen.

De gode egenskaber ved frugt og grønt overstiger den begrænsede risiko, der er ved at indtage fødevarer, som kan indeholde små mængder af pesticidrester. Risikoen for at blive syg er større, hvis man ikke spiser frugt og grønt hver dag.

Vælg økologisk

Hvis du spiser økologisk frugt, grønt og kornprodukter har du en god mulighed for at undgå pesticidrester fra fødevarer.

Økologiske afgrøder er dyrket uden eller med meget få sprøjtemidler. Kun få sprøjtemidler må anvendes ved særlige behov. Derfor indeholder økologiske fødevarer meget sjældent pesticidrester. Ved at vælge økologisk frem for konventionelt sparer du dig selv og miljøet for sprøjtemidler.

Fødevarestyrelsen finder kun i få tilfælde pesticidrester i økologiske fødevarer. Der er som oftest tale om meget små mængder. Forureningen skyldes sandsynligvis forurening fra områder, som dyrkes ikke-økologisk, eller fejlagtig sammenblanding af økologiske og ikke-økologiske fødevarer.

Tænk over, hvor frugten og grønsagerne er dyrket

Fødevarestyrelsen finder generelt færrest pesticidrester i frugt, grønt og korn, der er dyrket i Danmark.  Det er en god idé at se på, hvor dine fødevarer er dyrket, hvis du vil mindske dit indtag af pesticidrester.

Undersøgelser har vist, at danskerne kan reducere deres pesticidindtag med en tredjedel blot ved at spise dansk frugt og grønt i stedet for udenlandsk, hvor der er et dansk alternativ. F.eks. stadig spise udenlandske appelsiner, men altid vælge danske æbler. Det er særligt danske æbler, pærer, tomater, gulerødder og kartofler, som indeholder betydeligt færre pesticidrester end de udenlandsk producerede.

Du behøver dog ikke at være bekymret for at spise frugt og grønt fra andre lande end Danmark. Næsten alle produkter, der kommer over Danmarks grænser, overholder reglerne for pesticidrester. Reglerne er skrappe, og der er generelt stor sikkerhed indbygget i grænseværdierne.

Skyl altid frugt og grønt

Nogle pesticider sidder på overfladen, andre sidder i frugtkødet. Derfor kan du ikke være sikker på, at du fjerner alle pesticidrester ved at skylle eller skrælle frugt og grønt. Men ved at skylle frugt og grønt fjerner du også nogle bakterier, virus og snavs.

Nogle afgrøder, f.eks. æbler, spiser man oftest med skrællen, og det kan du roligt blive ved med. Der findes mange gavnlige vitaminer og fibre i skrællen.

Dog anbefaler Fødevarestyrelsen at du bruger økologiske citrusfrugter, hvis du skal spise skrællen. Konventionelle citrusfrugter er ofte behandlede på overfladen, og ved fastsættelse af grænseværdierne for citrusfrugter går man ud fra, at man oftest skræller citrusfrugter, inden de spises.

Det er også generelt en god idé at vaske hænder, når du har skrællet citrusfrugter.

I den nedenstående tekst skelnes der mellem et pesticid og sprøjtemidler. Pesticidet er det aktive stof, og sprøjtemidler er det produkt, som indeholder både det aktive stof og andre hjælpestoffer.

Formålet med pesticidanvendelse er at øge udbyttet ved f.eks. at undgå insekt- og svampeangreb. Pesticider kan også bruges til at modne frugter.

Pesticider må anvendes i produktionen af frugt, grøntsager og korn. Pesticidrester kan derfor findes i lave koncentrationer i disse fødevarer.

I økologisk produktion må der kun anvendes få sprøjtemidler, og kun i særlige tilfælde.

Du kan læse mere om økologireglerne på denne side

Skadevoldere i gartneri og landbrug kan også bekæmpes på anden vis. Erhvervet kan anvende alternative metoder; biologisk bekæmpelse med f.eks. rovmider, mekanisk ukrudtsbekæmpelse og forebyggende sædskifte.

Pesticider må lovligt anvendes til fødevareproduktion, men det er kun tilladt at bruge sprøjtemidler, der er godkendt til den specifikke afgrøde. Dvs. hvis sprøjtemidlet anvendes til gulerødder, skal sprøjtemidlet være godkendt til gulerødder. På midlets etikette skal der være oplysninger om f.eks. dosering og seneste anvendelse før høst. I Danmark giver Miljøstyrelsen godkendelser til anvendelse af pesticider i fødevareproduktion.

Behandling med sprøjtemidler kan give rester af pesticider i de modne afgrøder. Niveauet af pesticidrester afhænger af flere faktorer:

  • Jo højere dosis der er brugt, jo højere er restindholdet.
  • Jo tættere på høsttidspunktet afgrøderne er behandlede, jo højere er restindholdet.
  • Der er forskel på, hvor hurtigt et stof nedbrydes og forsvinder fra afgrøden.

Nogle pesticider bruges til behandling efter høst (post harvest). Post harvest behandling forhindrer f.eks. svampeangreb, spiring eller overmodning af afgrøden under opbevaring.

Pesticidrester i fødevarer må ikke udgøre en risiko for forbrugerne eller være til unødig skade for miljøet. Derfor er der grænseværdier for pesticidrester i fødevarer, og disse grænseværdier er forskellige for kombinationer af afgrøde og pesticid.

Godkendelsen af et pesticid til anvendelse på en bestemt afgrøde, sker på baggrund af en ansøgning til EU fra pesticid-producenten. Det kan du læse mere om på siden "Fastsættelse af grænseværdier".

Fastsættelse af grænseværdier

En toksikologisk vurdering af selve pesticidet samt af restindholdet sikrer, at restindholdet ikke er skadeligt for mennesker. Hvis restindholdet er sundhedsmæssigt acceptabelt fastsættes der en EU-grænseværdi for den aktuelle pesticid/afgrøde kombination. Grænseværdien ligger tæt på det forventede restindhold. Grænseværdien for pesticidresten i en given fødevare er ofte langt lavere end det indhold, som er sikkert for forbrugeren. Det skyldes, at EU kun tillader brug af et pesticid i den mængde, som er tilstrækkelig for at opnå bekæmpelse af skadevolderen. Fastsættelse af grænseværdier sker ud fra den eksisterende viden om de forskellige stoffer. Hvis der kommer ny viden, kan grænseværdierne blive justeret.

Grænseværdier bliver vedtaget i EU, og derfor gælder de samme grænseværdier for fødevarer i hele EU. Afgrøder dyrket uden for EU med henblik på eksport til EU skal overholde de samme grænseværdier.

Pesticider må ikke findes i afgrøderne, hvis der ikke er fastsat en egentlig grænseværdi på baggrund af en tilladt anvendelse. Det vil sige, at der ikke må være indhold over den mindste mængde, man kan måle i laboratoriet. Denne mængde kaldes den analytiske bestemmelsesgrænse og er i EU generelt fastsat til 0,01 mg/kg.

Efter godkendelse af selve pesticidet skal sprøjtemidler godkendes i de enkelte medlemsstater. Sprøjtemidlet indeholder både det aktive stof og andre stoffer.
I Danmark er godkendelsen af sprøjtemidler til anvendelse i gartneri og landbrug meget restriktiv. Der tages hensyn til det danske grundvand, som myndighederne har et særligt ønske om at beskytte.
Anvendelse af sprøjtemidler skal foregå ud fra God Landbrugsmæssig Praksis (GAP). Det betyder, at godkendelse af et sprøjtemiddel kræver, at det er den lavest mulige virksomme dosis, der søges godkendelse til. Dette er et generelt princip i den europæiske lovgivning, men der er forskel på, hvilke konkrete krav de enkelte medlemslande stiller for, at dette kan vurderes. Danmark stiller skrappe krav til den dokumentation, der skal vise, at firmaet har søgt om den lavest mulige dosis.

Vi udsættes dagligt for mange forskellige stoffer fra mange forskellige kilder. I kroppen kan disse stoffer forstærke eller formindske hinandens effekt. Dette fænomen kaldes for kombina­tions­effekten, cocktaileffekten eller den kumulative effekt.

En afgrøde, f.eks. vindruer, kan være behandlet med flere forskellige pesticider i løbet af vækstsæsonen. Flere pesticidrester kan derfor findes i en enkelt afgrøde. Samtidig kan kosten indeholde forskellige pesticidrester fra forskellige afgrøder.

Grænseværdierne er fastsat for hvert enkelt pesticid. Samtidig skal der tages højde for kombinationseffekter, hvor dette er relevant. Der er endnu ikke udviklet en metode til at vurdere kombinationseffekter i risikovurderingen ved fastsættelse af nye grænseværdier for pesticider. Men både Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og DTU Fødevareinstituttet arbejder på opgaven. Pesticider, der virker på samme måde, vil blive risikovurderet sammen, når metoden er udviklet.

DTU Fødevareinstituttet udfører en vurdering af alle forslag til nye grænseværdier, ved deres vurdering tager de højde for eventuelle kombinationseffekter. Denne procedure bliver bibeholdt, indtil der i EU-regi er vedtaget en fælles metode.

På lovstofsiden for pesticidrester i fødevarer kan du læse mere om regler for pesticidrester i fødevarer​