Daucus carota opdeles i en del underarter. I Danmark findes to vildtvoksende underarter: vild gulerod (Daucus carota L. ssp. carota) og strandgulerod (Daucus carota ssp. gummifer (Syme) Hook. f.). Sidstnævnte er formodentlig sjælden. Herudover forekommer der overgangsformer mellem vild gulerod og strandgulerod. Den dyrkede gulerod hedder havegulerod (Daucus carota L. ssp. sativus (Hoffm.) Arcang.).
Havegulerødder er en af de mest kendte grøntsager i Danmark, men normalt er det kun selve roden, der spises. Denne risikovurdering vedrører blomsterskærmen på den vilde underart, vild gulerod, som blomstrer omkring juni-august.
Der er få undersøgelser af plantens indholdsstoffer. Der er undersøgelser af sammensætningen af de æteriske olier fra blomsterskærmen, hvor de fundne mængder af sundhedsmæssigt betænkelige indholdsstoffer (alkoxysubstituerede allylbenzener) ikke giver anledning til bekymring. Der er ikke kendskab til indholdet af furokumariner, som findes i andre arter af skærmfamilien, ligesom indholdet af falcarinol og falcarindiol, som tilhører stofgruppen polyiner, og som findes i lave koncentrationer i den almindelige gulerod, haveguleroden, ikke kendes.
På baggrund af det begrænsede kendskab til eventuelle giftige indholdsstoffer i blomsterskærmen af den vilde gulerod, frarådes indtag af blomsterskærmen.
Skærmplantefamilien indeholder flere særdeles giftige arter, så indsamling bør alene foretages af botanisk kyndige personer. De mest nærliggende forvekslingsmuligheder, ud over strandgulerod, er hvas randfrø (Torilis japonica (Houtt.) DC.), seline (Selinum carvifolia (L.) L.), hjorterod (Seseli libanotis (L.) W.D.J.Koch). Brændeskærm (Selinum dubium Leute (Cnidium dubium Thell.), som dog er meget sjælden, er også beskrevet som en forvekslingsmulighed. Der er beskrevet en enkelt akut forgiftning, hvor vild gulerod er blevet forvekslet med gifttyde (Cicuta virosa L.) eller billebo-klaseskærm (Oenanthe aquatica (L.) Poir.).