Fisk (opdrættet)

Fisk, skaldyr, tang

Vidste du at Fødevarestyrelsens kontrol viser meget lavt indhold af kemiske forureninger som dioxin, kviksølv, PCB og veterinære lægemidler i fisk fra fiskebrug? Både fisk og deres foder kontrolleres - i danske og importerede fisk som fx laks og ørred.

I de nordiske lande er det primært ørred og laks, der produceres som opdrættede fisk. Hovedparten af den laks vi spiser i Danmark er norsk opdrættede laks. Der importeres dog også opdrættede fisk fra Østen fx Pangasius. Andre opdrættede fisk er fx Kingfish, som bl.a. bruges til sushi. Også muslinger og krebsdyr opdrættes. ​

Opdrættede fisk er fisk, som vokser sig store i netbure i åbne farvand eller lukkede miljøer. Fiskeyngel bliver sat ud i dambrug eller i havbrug, og vokser sig store. Fiskene i samme bur vil have samme alder og slagtes samtidig. Det er kendetegnet for opdrættede fisk, at de ikke lever så længe, og at de får foder, som skal overholde lovgivningsmæssige krav.

Igennem årene har der været forskellige rygter/TV-udsendelser mv, hvor der har været påstande omkring omfattende problemer med uønskede stoffer i opdrættede fisk. I Fødevarestyrelsens kontrol har vi i dag ikke grundlag for at mistænke hverken fiskefoder eller dambrugsfisk for at indeholde "giftstoffer".​​

Danske dam- og havbrug kontrolleres med henblik på overvågning af fiskesygdomme og stikprøvevis kontrol af brug af ulovlig medicin og hjælpestoffer. Kontrollen omfatter inspektion af fiskebestanden og smittebeskyttende foranstaltninger. Endvidere laves der dokumentkontrol for at sikre, at der er fuld sporbarhed af produkter.​​

Kemiske forureninger i opdrættet fisk

I forhold til fisk er det især PFAS, kviksølv samt dioxin, der er relevant at kontrollere. For opdrættede fisk kan det desuden være restindhold af veterinære lægemidler.

Dioxin og PCB

Stofferne er organiske miljøforureninger, som vi især finder i fede fisk fra Østersøen som følge af tidligere industriproduktion og forbrænding. Dioxin ophobes i fedtvæv, hvorfor stofferne især findes i fede fisk. 

PFAS

PFAS eller fluorstoffer er en stofgruppe, der kan optræde i fisk som en miljøforurening eller fra den fisk, der bruges til opdrættede fisks foder.

Kviksølv

Stoffet er et tungmetal som stammer fra industriel aktivitet, men som også stammer fra fx vulkansk aktivitet. Kviksølv ophobes gennem fødekæden. Dyr sidst i fødekæden har højere indhold end dyr først i fødekæden. Det betyder, at fx hajer og sværdfisk har højt indhold af kviksølv. Tilsvarende gælder for store tunfisk. Opdrættede fisk har en kort levealder og indgår ikke i fødekæden, hvilket betyder, at de ikke når at akkumulere så meget kviksølv.

Lægemidler

Veterinære lægemidler til fisk kan anvendes til behandling af sygdomme og parasitter. Lægemidler skal udskrives af en dyrlæge og anvendes ifølge dyrlægens anvisninger. Hver år tages der prøver for at tjekke for rester af lægemidler i dyr og animalske produkter. Dette gælder også for akvakulturfisk. Det er ekstremt sjældent, at der findes lægemiddelrester via denne overvågning.

Fødevarestyrelsen kontrollerer, at fiskebrug lever op til reglerne. Fiskebrug er selv ansvarlige for de fødevarer, som de markedsfører. Fødevarestyrelsen fører tilsyn på virksomhederne og udtager stikprøver af fisk og foder til kontrol af kemiske forureninger samt rester af veterinære lægemidler. Der kontrolleres både danskproducerede fisk samt importerede fisk. Det samme gælder for foder til opdrættede fisk.

De undersøgelser, som Fødevarestyrelsen har lavet af opdrættede norske laks, viser meget lave indhold af miljøforureninger som dioxin og PCB. Indholdet af dioxin og PCB er væsentligt lavere end for vildlaks fx fra Østersøen, hvor laksene har et særligt højt indhold på grund af det lukkede farvand og industrien i østersølandene gennem tiden. 
 
Fødevarestyrelsens analyser af opdrættede fisk viser generelt ikke indhold af PFAS over grænseværdierne.
 
Indhold af kviksølv i opdrættede fisk er ligeledes lavt. Indhold af kviksølv er til gengæld højt i store vilde fisk som fx tun, sværdfisk og hajer.  
 
Fødevarestyrelsens undersøgelser af foder viser ligeledes, at der ikke er problemer med overindhold af uønskede stoffer og fodertilsætningsstoffer, og det er ikke længere tilladt at tilsætte ethoxyquin til foder.​
 
Fødevarestyrelsen udfører fysisk og analytisk kontrol på fodervirksomheder, der producerer, importerer og forhandler foder, herunder fiskefoder til dambrug. Besøgsfrekvensen er også her fastsat ud fra en risikovurdering, og kontrolfrekvensen på disse typer virksomheder varierer fra to gange årligt til et kontrolbesøg hvert andet år. Fødevarestyrelsen kontrollerer virksomhedernes kvalitetsstyringssystem, indgående varer, sporbarhed, hygiejne, tilsatte stoffer, overholdelse af grænseværdier m.m.​

Der er grænseværdier for dioxin, pesticider, kviksølv m.fl. i foder såvel som i fødevarer.  Der findes ligeledes maksimale grænseværdier for rester af lægemidler. Lægemidler eller lignende stoffer, som ikke er godkendt, må ikke anvendes, og der er derfor nultolerance for fund af rester. Der er endvidere strenge kvalitetskrav til de produkter og stoffer, der bruges i fremstillingen af foder, herunder fiskefoder.
 
De generelle regler for fødevarer angiver, at fødevarer ikke må markedsføres, hvis de er sundhedsskadelige eller uegnede til menneskeføde. Det er virksomhedernes ansvar at leve op til lovgivningen.​

Opdrættede fisk er op​​fodret med foder, der for en stor del er vegetabilsk, og fiskene indeholder derfor mindre omega-3 end vildtlevende fisk. Foder til opdrættet fisk skal ligeledes overholde grænseværdierne for uønskede stoffer. Fødevarestyrelsens undersøgelser af foder viser ligeledes, at der ikke er problemer med for højt indhold af uønskede stoffer og fodertilsætningsstoffer, herunder ethoxyquin, der ikke længere må benyttes i foder. 

Medicinrester i opdrættede fisk 

​Lægemidler kan anvendes til behandling af sygdomme hos dyr. Det gælder også for opdrættet fisk. Lægemidler ska​l udskrives af en dyrlæge og anvendes ifølge dyrlægens anvisninger. Hver år tages der prøver for at tjekke for rester af lægemidler i dyr og animalske produkter. Dette gælder også for akvakulturfisk. Det er ekstremt sjældent, at der findes lægemiddelrester via denne overvågning.​

Øko​​logisk opdrættet fisk 

Du kan både købe økologisk fisk og skaldyr, men for a​​t de kan sælges som økologiske, er de nødt til at være opdrættede, fordi kun her kan man kontrollere, hvad fiskene udsættes for. Der findes en række krav til opdræt af økologiske fisk, bl.a. må de kun få foder, der er certificeret til brug for økologiske fisk, der er specifikke krav til bæredygtig produktion, sygdomsforebyggelse, bestandstætheden og dyrevelfærden og dyrene må højst behandles med medicin én gang i livet. I den danske handel kan du fx købe følgende økologisk regnbueørred, bækørred og kildeørred. 

Økologisk opdrættede laks må fodres med foder, der indeholder naturligt astaxanthin i et omfang, der tilgodeser fiskenes fysiologiske behov. Naturligt astaxanthin kan fx være rejeskalolie eller astaxanthin fremstillet af gærceller. Som følge af at brugen af astaxanthin i foderet afspejler fiskenes fysiologiske behov, så kan farven på kødet i økologiske fisk variere.​

Farv​​estoffer i opdr​​ætsfisk

Hvis vi ser på laks, er farven og strukturen i den opdrættede fisk anderledes end den vilde. De vilde laks bliver røde, når de æder forskellige slags krebsdyr fx rejer, der indeholder farvestoffet astaxanthin. Stoffet er en naturlig antioxidant, der er nært beslægtet med carotener og det farvestof, der gør paprika rød. Stoffet har betydning for laksefiskenes velbefindende, og er især nødvendigt for at sikre en fornuftig overlevelse af lakseynglen.

I havene uden for Østersøen udgør krebsdyrene en ret stor del af føden. Derfor er fiskene meget røde i kødet, specielt i arter af stillehavslaks. Fiskene i Østersøen æder primært små fisk og har derfor en relativt lys farve i kødet.

Opdrætslaks får foder, som består af fiskemel, planteproteiner og vegetabilske råvarer, der er tilsat farvepigmenter for at give den røde farve. 

Økologisk opdrættede laks må fodres med foder, der indeholder naturligt astaxanthin i et omfang, der tilgodeser fiskenes fysiologiske behov. Naturligt astaxanthin kan fx være rejeskalolie eller astaxanthin fremstillet af gærceller. Som følge af at brugen af astaxanthin i foderet afspejler fiskenes fysiologiske behov, så kan farven på kødet i økologiske fisk variere.​