Nøglehullet er notificeret i henhold til EU-reglerne om ernærings- og sundhedsanprisninger. Nøglehullet kan bruges på produkter i Sverige, Norge, Island og Danmark samt i Litauen og Makedonien, der har en aftale med Livsmedelsverket i Sverige om brug af mærket.
Nøglehulsmærkede produkter, der er lovligt markedsført i Danmark, Sverige, Norge eller Island kan også lovligt markedsføres med Nøglehullet i andre EU-lande.
Det er dog generelt sådan, at myndighederne i det land, hvor et produkt markedsføres, altid vil kunne gribe ind, hvis markedsføringen vurderes at være vildledende. Det gælder også i relation til Nøglehullet.
Det er myndighederne i det land, hvor det nøglehulsmærkede produkt ønskes markedsført, der eventuelt kan vejlede om dette.