Portionsstørrelser i skoler

Frokost

Her kan I se, hvor store portionsstørrelser I kan beregne i jeres planlægning af varme frokostmåltider, sandwich og brød med pålæg. De vejledende portionsstørrelser er tilberedte mængder (g pr. måltid) for aldersgrupperne 8 og 12 år.

  • Den vejledende mængde til børn på ca. 8 år kan bruges som en ’lille portion’. 
  • Den vejledende mængde til børn på ca. 12 år kan bruges som ’standard portion’ for frokost i skoler. 

Hvis der er mange af de yngste elever i indskolingen, som køber mad, kan I vælge at tilbyde dem en ’lille portion’. Hvis I sælger mad til de ældste elever i udskolingen, og oplever at eleverne har svært ved at blive mætte, kan I bruge den vejledende mængde, der passer til 15 år+, som I finder på siden Portionsstørrelser i kantiner.

Vejledende mængder pr. uge til frokost

Her kan I se, hvilke mængder I kan beregne pr. person pr. uge (5 dage) til frokostmåltidet. De vejledende mængder er tilberedte mængder (g pr. uge/5 dage) for aldersgrupperne 8 og 12 år.

Fødevaregruppe 8 år (lille portion) g/8 MJ 12 år (standard portion) g/10 MJ
Grøntsager og frugter 480 g 600 g
Bælgfrugter* 100-120 g 120-140 g
Fisk 60 g 70 g
Kød 50 g 60 g
Æg 20-25 g 25-30 g

*Brug den laveste del af intervallet, når det udelukkende er bælgfrugter og den højeste, når bælgfrugter er blandet med mel, æg, nødder mv.

Morgenmad og mellemmåltider

Her kan I se, hvor store portionsstørrelser I kan beregne i jeres planlægning af morgenmad og mellemmåltider. De vejledende portionsstørrelser er tilberedte mængder (g pr. måltid) for aldersgrupperne 8 og 12 år.

  • Den vejledende mængde til børn på ca. 8 år kan bruges som ’standard portion’ i skolefritidsordninger, der f.eks. tilbyder morgenmad og mellemmåltider. 
  • Den vejledende mængde til børn på ca. 12 år kan bruges som ’standard portion’ i fritidsklubber, der tilbyder mellemmåltider.
Billedet viser portionsstørrelser for morgenmad og mellemmåltider i skoler.

Læs mere her

Principper

Her finder I skemaer, der viser principperne for, hvordan I kan omsætte kostrådene til måltider i praksis.

Råvareoversigt

Råvareoversigten viser jer, hvad der er vigtigt, når I skal vælge råvarer i en sund og klimavenlig madlavning.