Det er en vigtig opgave at lave mad til børn, fordi I hjælper børnene med at udvikle sunde og klimavenlige spisevaner. 

Børn i daginstitution kan have brug for at få dækket op til 70% af dagens energibehov, mens de er i daginstitutionen. Det er hvis de afleveres før de har spist morgenmad, og først hentes sidst på eftermiddagen. Dermed skal børnene have både morgenmad, frokost og to-tre mellemmåltider i løbet af institutionsdagen for at dække deres behov for mad og drikke. 

Sammensætningen af det enkelte måltid har også stor betydning. Principperne i Kostråd til Måltider hjælper jer med at sikre, at jeres måltider er sat sammen, så de dækker børnenes behov for mad og drikke, og samtidig tager hensyn til klimaet. 

Når I vælger råvarer og tilbereder maden, er der desuden nogle særlig hensyn til børn, som I skal være opmærksomme på. Det er bl.a. børnenes udvikling og evne til at tygge maden. 

Tilbyd måltider med to-tre timers mellemrum, så børnene har energi til hele dagen, f.eks.: 

• Morgenmad - til de børn, der kommer tidligt og ikke har spist hjemmefra
• Et lille mellemmåltid om formiddagen
• Frokost
• Et stort mellemmåltid om eftermiddagen 
• Tilbyd også lidt mad sidst på dagen til de børn, der hentes sent.

Fortæl forældrene om jeres madtilbud 

Når maden er fordelt over hele dagen, er det lettere for børnene at få dækket deres behov for energi og næringsstoffer. I nogle institutioner er det forældrenes ansvar at sørge for ét eller flere af dagens måltider, fx ved at give børnene madpakker med.

Del gerne jeres menuplan med forældrene, så de kan se, hvad børnene får at spise i institutionen. Så kan de nemmere variere med den mad, de selv står for.

Sørg for:

• At holde opsyn med børnene under hele måltidet.
• At maden er skåret ud i passende små stykker.
• Ikke at servere hele nødder, kerner, vindruer, rå gulerødder (hverken hele eller i stave) eller andre hårde fødevarer, før børnene er omkring 3 år.
• At blende, rive, finthakke eller koge hårde fødevarer.

Tag altid udgangspunkt i det enkelte barns udvikling og evne til at tygge maden snarere end den præcise alder.

Når I følger Kostråd til Måltider i daginstitutioner, kan I servere stort set samme mad til alle børn i aldersgruppen 1-6 år. Der er dog enkelte særlige hensyn, som gælder vuggestuebørn på 1-2 år. Dem finder du her:

Letmælk til vuggestuebørn

Vuggestuebørn, særligt de 1-2 årige, har brug for mere energi i maden. Vuggestuebørn, særligt de 1-2 årige, bør derfor få mælkeprodukter af letmælkstypen i stedet for de mere magre varianter. Børn over 2 år kan tilbydes de magre varianter fx mini- eller skummet mælk. I praksis kan I servere mælkeprodukter af letmælkstypen til alle vuggestuebørn, også dem over 2 år, og magre mælkeprodukter til børnehavebørn.

Ikke for mange kostfibre til de yngste

Vuggestuebørn, særligt de 1-2 årige, skal ikke have for mange kostfibre i maden. Hvis indholdet af kostfibre i maden er for højt, er der risiko for, at især de yngste børn ikke kan spise de mængder af mad, der skal til for at dække behovet for energi. Jo større børnene er, jo mere kostfiber er der plads til i måltiderne.

Principperne er med til at sikre, at indholdet af kostfiber ikke bliver for højt ved bl.a.  at sikre variation mellem fødevarer med og uden fuldkorn. Men især i kolde frokostmåltider med rugbrød kan indholdet af kostfibre blive for højt for de mindste vuggestuebørn.

De dage I serverer rugbrød til frokost, er det derfor en god idé at tilbyde brødtyper med mindre kostfibre, f.eks. fuldkornshvedebrød til mellemmåltiderne til de vuggestuebørn, især de yngste.

Ekstra fedtstof i maden

Vuggestuebørn, særligt de 1-2 årige, har brug for mere energi og skal derfor have lidt ekstra fedt i maden. Tilsæt derfor ca. ½ tsk. fedtstof pr. dag i maden til børn under 2 år, fx på brødet.

Ekstra fedt til de yngste

Børn under 2 år bør få lidt ekstra fedt. Tilsæt derfor ca. ½ tsk. ekstra fedtstof pr. dag i maden til børn under 2 år, fx på brødet. 

Søde sager

Små børn har stort set ikke plads til søde sager som slik, kager, is, sodavand og saft i deres måltider. Det bl.a. kan tage appetitten fra den sundere mad. 

Tilbyd derfor højst kage, is eller lignende 1 gang om måneden, og begræns mængden. 

Salt

Begræns salt i maden. Brug i stedet flere krydderier, krydderurter og andre smagsgivere. Nøglehullet og Fuldkornslogoet guider jer til produkter med mindre salt.

Rosiner og kanel

Begræns hvor ofte I tilbyder rosiner. Børn under 3 år bør ikke spise mere end i alt 50 g rosiner om ugen, da rosiner kan have et naturligt højt indhold af svampegift. 

Begræns hvor meget I bruger kanel i fx bagværk og kanelsukker på grød. I kanel findes stoffet kumarin, der kan give skader på leveren, hvis man spiser for meget. 

Læs mere om børnemad med mindre kemi

Rovfisk

Undlad at servere store rovfisk som fx tun. Undlad også at servere tun på dåse til børn under 3 år og begræns tun på dåse til børn fra 3 år. 

Læs mere om børnemad med mindre kemi

Mælkeprodukter

Vælg mælkeprodukter som mælk, yoghurt og A38, hvor proteinindholdet er under 4,5 g pr. 100 g når I bruger det som hoveddel af et måltid. 

Produkter som skyr, kvark, ymer, ylette og græsk yoghurt med et højere indhold af protein kan i variation med mælk og yoghurt bruges i maden i f.eks. sauce og dressinger. Brug det ikke som hoveddel af et måltid, f.eks. til morgenmaden.

Hvis I laver mad til børn under 1 år, så følg anbefalingerne i ’Mad til små – fra mælk til familiens mad’. Her finder I f.eks. vejledning i brug af fedtstof, mælk og mælkeprodukter, herunder modermælk/modermælkserstatning, til børn under 1 år.

Der er også vejledning i jernholdig overgangskost, som kan sikre nok jern i maden. 

Læs mere om mad til små børn her.

Skab rammer for et godt spisemiljø og gode måltidsoplevelser. Læs mere i Fødevarestyrelsens guide ‘Rammer om det gode måltid.

Råvareoversigten viser jer, hvad der er vigtigt, når I skal vælge råvarer i en sund og klimavenlig madlavning.

Her kan I finde vejledende mængder for portionsstørrelser.