Gravid eller ammende: Hvad skal du spise og drikke?

Når du er gravid eller ammer, har du behov for flere næringsstoffer, f.eks. vitaminer og mineraler. Der er også visse fødevarer, du skal undgå eller holde igen med af hensyn til barnet. Nogle råd gælder både, mens du planlægger at blive gravid, er gravid eller ammer, mens andre råd kun gælder, mens du er gravid. 

Følg de officielle kostråd og skru op for den sunde mad

Følg De officielle Kostråd – så spiser du sundt og varieret. Som gravid har du et ekstra behov for næringsstoffer, og det er derfor vigtigt, at du spiser dig mæt i sund mad.

De officielle Kostråd lyder:

Spis planterigt, varieret og ikke for meget

Spis flere grøntsager og frugter

Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk

Spis mad med fuldkorn

Vælg planteolier og magre mejeriprodukter

Spis mindre af det søde, salte og fede

Sluk tørsten i vand 

Til toppen

Tag de anbefalede kosttilskud

Når du planlægger at blive gravid 

  • Folsyre: 400 µg dagligt.

Når du er gravid 

  • Folsyre: 400 µg dagligt i de første 12 uger af graviditeten.
  • D-vitamin: 10 µg dagligt gennem hele graviditeten.
  • Jern: 40-50 mg dagligt fra 10. graviditetsuge.
  • Calcium: 500 mg calcium dagligt gennem hele graviditeten. Det kan undlades, hvis du spiser mejeriprodukter svarende til 250-300 ml mælk og mælkeprodukt og 20 g ost (1 skive) dagligt eller 350-400 ml mælk eller mælkeprodukt, hvis du ikke spiser ost. 

Når du ammer 

  • D-vitamin: 10 µg dagligt mens du ammer.
  • Calcium: 500 mg calcium dagligt mens du ammer. Det kan undlades, hvis du spiser mejeriprodukter svarende til 250-300 ml mælk og mælkeprodukt og 20 g ost (1 skive) dagligt eller 350-400 ml mælk eller mælkeprodukt, hvis du ikke spiser ost. 

Tag ikke andre kosttilskud end de anbefalede, når du prøver at blive gravid, er gravid eller ammer

Når du planlægger graviditet, er gravid eller ammer, skal du ikke tage andre kosttilskud, end dem der anbefales af myndighederne. Vi ved ganske lidt om risikoen for fosterskader, når det gælder kosttilskud, som indeholder f.eks. urter eller plantedele.

Til toppen 

Undgå eller hold igen med visse fødevarer

Gravide, ammende og kvinder, der forsøger at blive gravide, bør være særligt opmærksomme på en række råd om, hvordan de undgår uønsket kemi i maden, madbakterier og parasitter.

Spis gerne fisk men vælg de rigtige. Undgå bl.a. frisk tun, f.eks. tunbøffer og sushitun, og spis maks. én dåse tun om ugen. 

Fisk og skaldyr er gode for din sundhed. De indeholder fedtstoffer, vitaminer og mineraler, fx vitamin D, jod og selen, som kan være svære at få nok af fra andre fødevarer. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at du spiser 350 gram fisk om ugen, heraf 200 gram fede fisk. Det svarer fx til at spise fisk to gange om ugen som hovedmåltid samt flere gange om ugen som pålæg.

Du kan trygt spise de fleste fisk og de fleste typer fiskepålæg. Det er blot vigtigt, at du varierer mellem forskellige fisk, så du mindsker risikoen for at få for mange af de miljøforureninger, der findes i visse fiskearter. Der er dog visse typer fisk og fiskepålæg, som du skal holde igen med eller undgå: 

Læs mere om opdrættet fisk 

* Fødevarestyrelsen fører tilsyn med kemiske forureninger og medicin i fisk fra fiskebrug, og udtager stikprøver af fisk og foder. Der kontrolleres både danskproducerede fisk, importerede fisk, samt foder. Fødevarestyrelsens stikprøver af opdrættede norske laks viser meget lave indhold af miljøforureninger som dioxin og PCB.

Indholdet i opdrættede norske laks er væsentligt lavere end for vildlaks fx fra Østersøen, hvor laksene har et særligt højt indhold. Indhold af kviksølv i opdrættede fisk er ligeledes lavt. Indhold af kviksølv er især højt i store vilde fisk som fx tun, sværdfisk og hajer. Fødevarestyrelsens undersøgelser af foder viser, at der ikke er problemer med uønskede stoffer og fodertilsætningsstoffer, herunder stoffet ethoxyquin i fiskefoder.

Læs mere information om opdrættede fisk her

Tunfisk og andre store rovfisk indeholder særligt meget af stoffet kviksølv, der er en miljøforurening som ophobes gennem fødekæden og særligt. Kviksølv påvirker udviklingen ​af hjernen - specielt hos fostre og små børn.

Det skyldes dels, at barnets hjerne udvikles meget i disse år og derfor er meget følsom, og dels at selv et lille indtag af f.eks. dåsetun vil kunne give et stort indtag af kviksølv set i forhold til børnenes lave kropsvægt.

Når du holder op med at spise tun eller andre fisk med meget kviksølv, vil niveauet af kviksølv i din krop heldigvis falde meget i løbet af 70-80 dage, da dette er halveringstiden i kroppen.

Læs mere om kviksølv i fødevarer her

Kviksølv findes som en miljøforurening, og særligt gamle fisk af bestemte arter kan derfor have et højt indhold af kviksølv. Kviksølv påvirker udviklingen af hjernen - specielt hos fostre og små børn. 

Der er typisk forhøjede mængder af stoffet dioxin i fede fisk fra Østersøen, inklusiv laks. Dioxin har en lang halveringstid i kroppen på 5-11 år, så det er indtaget over lang tid, der er af betydning. Dioxin kan bl.a. påvirke fosterets udvikling og kan have indvirkning på immunforsvaret og forplantningsevnen. 

I Østersøen er indholdet af miljøforureningen dioxin stadig høj. Laks fra netop Østersøen kan derfor have et forhøjet indhold af dioxin, og bør indtages i begrænsede mængder - maksimum 125 gram om måneden. Vilde laks fra større, åbne havområder, har lave indhold af dioxin og kan derfor spises som en del af en varieret kost.

Der er fundet forhøjet indhold af dioxin og PCB i lever fra torsk fanget rundt om i de danske farvande. Derfor bør gravide, kvinder i den fødedygtige alder og børn ikke spise torskelever.

Rens pil-selv rejer grundigt, da deres indvolde kan have høje koncentrationer af tungmetallet cadmium.

Spis kun det lyse krabbekød, da brunt krabbekød har et højt indhold af tungmetallet cadmium.

Læs mere om cadmiu​​m i fødevarer her

Drop alkohol helt, når du er gravid eller planlægger at blive gravid.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du ikke drikker alkohol, når du er gravid eller planlægger at blive gravid. Alkohol passerer gennem moderkagen og over i barnet. Det ufødte barn er specielt sårbart over for alkoholens påvirkninger.  

Læs Sundhedsstyrelsens råd om graviditet og alkohol her

Drik maks. to kopper kaffe og te om dagen. Undgå desuden energidrikke og drik maks. 0,5 liter lightsodavand eller alm.  sukkersødet sodavand om ugen. 

Kaffe har et højt indhold af koffein

Kaffe bør derfor ikke indtages i større mængder under en graviditet. Ved at begrænse indtaget af kaffe til to kopper dagligt, begrænser du også risikoen for indtag af de kræftfremkaldende stoffer akrylamid og furan, som kan dannes under ristningen. I beregningerne af koffeinindtaget svarer en kop til 125 ml. normal kaffe.

Koffein passerer fra mor til foster gennem moderkagen. Derved vil den koffein, moderen indtager - f.eks. via kaffe - påvirke fosteret, der ikke er i stand til at nedbryde koffein. Omsætningshastigheden i sidste del af graviditeten er tre gange så lang som før graviditeten. Det betyder, at fosteret kan blive udsat for en betydelig koffeinkoncentration sidst i graviditeten, selvom den gravide kvinde har nedsat sit forbrug. 

Te indeholder også koffein

Stærk te kan indeholde lige så meget koffein som kaffe. Te indeholder foruden koffein også ofte fluorid, der i større mængder kan påvirke barnets hjerneudvikling. Begræns derfor også dit indtag til et par kopper dagligt - så enten to kopper kaffe eller to kopper te dagligt til dig, der er gravid.

Frugtte lavet af tørret frugt indeholder ikke koffein eller fluorid. Frugtte er derfor et godt alternativ, hvis du ønsker at begrænse dit indtag af fluorid og andre uønskede stoffer fra te og urtete.

Både almindelig sort te, grøn te og urtete kan indeholde forskellige kemiske stoffer, som i større mængder kan have en negativ sundhedsmæssig effekt på fostre.​ Det gælder også økologisk te. Det er stoffer som naturligt fluorid, naturlige toksiner PA (pyrrolizidinalkaloider), naturlige EGCG (polyphenoler) og PAH (polycykliske aromatiske hydrokarboner).

Læs mere om uønskede stoffer i te her

Energidrikke og læskedrikke som f.eks. cola indeholder koffein, der i større mængder kan påvirke barnet, særligt når du er gravid, men også når du ammer.   

Læs mere om energidrikke her

Spis maks. 50 gram lakrids om dagen og begræns stærk lakrids.

Lakrids indeholder et naturligt smagsstof (glycyrrhizinsyre) der kan give forhøjet blodtryk og væskeansamlinger. Stærk lakrids indeholder derudover salmiak. I store mængder kan salmiaklakrids virke afkalkende på knoglerne. Voksne – men særligt gravide eller dem med forhøjet blodtryk - bør derfor ikke spise mere end 50 gram lakridsslik pr. dag. Børn ikke mere end 25 gram lakridsslik pr. dag.

Ren lakrids (engelsk lakrids eller rålakrids), har et meget højt indhold af glycyrrhizinsyre, og du bør kun spise det i meget små mængder (op til 2 gram dagligt).

Undgå lever og levertran og hold igen med leverpostej, inkl. torskelever.

Lever, levertran og paté kan indeholde store mængder retinol (en form for A-vitamin), som kan skade barnet. Leverpostej indeholder mindre retinol, og det kan du spise i mindre mængder.

Spis alle slags kødpålæg, hvad enten det er spegepølse, lufttørret skinke eller rullepølse så friskt som muligt. Det samme gælder for røget eller gravad fisk. Undgå rå mælk og upasteuriserede mælkeprodukter samt råt og ikke-gennemstegt kød.

Hvis du er gravid, bør du passe ekstra på madbakterien listeria. Gravide bliver sjældent selv alvorligt syge af listeria, men kan smitte fosteret. De seneste år har der i gennemsnit været én abort eller dødfødsel på grund af listeria i Danmark

Læs mere om at undgå listeria, hvis du er gravid

Hvis du er gravid, bør du passe ekstra på madbakterien listeria. Gravide bliver sjældent selv alvorligt syge af listeria, men kan smitte fosteret. De seneste år har der i gennemsnit været én abort eller dødfødsel på grund af listeria i Danmark

Læs mere om at undgå listeria, hvis du er gravid

Når du er gravid, skal du undgå smitte med toxoplasmose, også kaldet haresyge. Du skal derfor gennemstege kødet og undgå at spise råt eller ikke-gennemstegt kød. Skyl altid frugt og grøntsager grundigt.

Læs mere på Statens Serum Instituts side om toxoplasmose under menupunktet "Forebyggelse"

Undgå ingefær- og rødbedeshots samt kosttilskud med ingefær.

Det er blevet populært at indtage ingefærshots, men det er ikke en god idé, hvis du er gravid eller prøver at blive det. Det er dog ikke et problem at spise mad med ingefær, fordi indtaget typisk vil være lavere end med shots og kosttilskud.

DTU Fødevareinstituttet har risikovurderet indtaget af ingefær med et enkelt shot. De konkluderer, at det ikke kan udelukkes at være forbundet med risiko for fostre, når gravide indtager ingefærshot med store mængder ingefær. Indholdet i et enkelt shot kan variere meget (1,7-23 g ingefær), og som gravid er det derfor bedst helt at undlade at drikke ingefærshots.

Baseret på resultater fra rotteforsøg kan det ikke udelukkes, at store mængder ingefær kan øge risikoen for abort. Forsøgene viser ikke, hvilke indholdsstoffer i ingefær, der kan påvirke graviditeten. Fødevarestyrelsen fraråder derfor, at gravide tager ingefærshots eller kosttilskud med ingefær gennem deres ​graviditet. Hvis du prøver at blive gravid, bør du også undgå disse produkter. Har du som gravid allerede taget ingefærshots eller kosttilskud med ingefær, anbefaler vi, at du stopper indtaget, indtil din graviditet er ovre. Morgenkvalme kan i stedet afhjælpes ved at spise flere, men mindre måltider.

Rødbedejuice indeholder meget nitrat. Hvis koncentreret rødbedejuice indtages regelmæssigt, vil det også ​medføre en risiko for voksne og særligt for gravide. Nitrat har lav akut giftighed, men kan i fødevaren eller i mave-tarmkanalen reduceres til nitrit, som har en langt højere giftighed.

​Det vides ikke om gravides indtag af nitrat fra koncentreret rødbedejuice vil kunne udgøre en risiko for det ufødte barn. Der er også en risiko for at nitrat kan hæmme optagelsen af jod til skjoldbruskkirtlen, og på denne baggrund opfordres gravide til at udvise forsigtighed med indtag af koncentreret rødbedejuice.​

Hold igen med tang, tangchips og tangsalat.

Der kan være et højt indhold af jod i visse tangarter, og de kan indeholde tungmetaller mv. Nori-tang, som normalt anvendes til sushi, har et lavt indhold af jod og kan fint indgå i en varieret kost for dig, der er gravid eller ammer. 

Jod

Gravide og ammende bør være påpasselig med at spise tang, fordi tangarter kan indeholde jod, uorganisk arsen, cadmium, bly og kviksølv. Tang af typerne arame, wakame, kombu, fingertang og sukkertang kan have et højt indhold af jod (1000-5000 mg/kg tørret tang). Indholdet kan variere meget alt efter årstid og geografi. 

Ved at spise ét gram tørret tang af disse tangarter om dagen kan voksne få mere end 2½ gange det øvre tolerable indtag. Jod er vigtigt for vores krop i de rette mængder, men et længerevarende højt indtag af jod er skadeligt. Personer, der lider af visse sygdomme i skjoldbruskkirtlen, mindre børn og mødre, der ammer deres børn, bør derfor være særligt påpasselige med ikke at indtage for meget jod.

Nori-tang, som normalt anvendes til sushi, har et lavt indhold af jod og kan fint indgå i en varieret kost for dig, der er gravid eller ammer. 

Jodmangel eller for meget jod under graviditet og amning er problematisk for barnet. Det skyldes, at udvikling af centralnervesystemet i forstertilstanden og de første leveår er reguleret af de jodholdige stofskiftehormoner. Spiser du bordsalt, fisk/skaldyr eller mejeriprodukter, er du som hovedregel ikke i fare for jodmangel, når du er gravid/ammer.

Tungmetaller

Tang kan også indeholde tungmetallet cadmium. Personer med en ringe jernstatus, fx gravide kvinder og kvinder med lavt jernindtag, kan optage mere cadmium end personer med god jernstatus. I Danmark kender man kun en tangart, der kan indeholde det naturlige toksin kainsyre. Det er søl, der også bliver solgt under navnene dulse eller dillisk.​

Læs mere

Læs mere om tang som fødevare her

Læs DTU Fødevareinstituttets nyhed: Tang kan indeholde sundhedsskadelige stoffer

 

 Undgå gerne mad på dåse. 

Undgå gerne mad og drikke på dåse

Hvis du vil være ekstra forsigtig, kan du vælge uemballerede, friske fødevarer eller mad på karton, plast eller glas i stedet for på dåser.

Årsagen er: Bisphenol A (BPA) er et hormonforstyrrende stof. Gravide kan af forsigtighedshensyn vælge indpakning, der ikke indeholder bisphenol A, hvor det er muligt. 

Undgå fx fødevareemballage i polycarbonat plast, da bisphenol A kan frigives fra plasten, især når den opvarmes. Det fremgår ikke af emballagen om den indeholder BPA. Men det findes fx på indersiden af metaldåser (dåsemad og -drikke).

Opbevar mad og drikke på glas med låget op ad

Hvis du vil være ekstra forsigtig, så kan du stille dine glas med skruelåget opad.

Så vil du mindske kontakt mellem fødevaren og pakningen. Særligt hvis du hjemmesylter f.eks. varm tomatsauce, syltetøj eller agurker, er det en god ide ikke at vende de varme glas på hovedet. Det er fordi indersiden af skruelåg kan indeholde små mængder ftalater.

Ftalater er hormonforstyrrende, og der er derfor sat ekstra forsigtige grænseværdier for, hvor meget der må afgives fra emballagen til fødevarer. Ftalater findes ellers stort set ikke i emballage, men de kan være tilstede i produktionsudstyr, fx i transportbånd og engangshandsker. Andre kilder til ftalater er indeklima og tekstiler.

Undgå prikbladet perikon, hellig basilikum (tulsi te), ginseng og ashwagandha.

Gravide, ammen​de og børn bør undgå prikbladet perikon. 

Andre bør kun drikke te med prikbladet perikon i moderate mængder, ligesom anden indtagelse bør begrænses. Prikbladet perikon er en urt, der er set anvendt i kosttilskud, salater og teer.

Forsøg har vist, at urten kan forårsage lysfølsomhed og dermed uønskede påvirkninger af huden hos mennesker, og ved længere tids indtag er der mulighed for udvikling af øjensygdommen grå stær. Derudover er der mistanke til, at indtag af urten under graviditet og amning kan føre til udviklingsskader på barnet. Der er også beskrevet bivirkninger som træthed, uro, svimmelhed, søvnbesvær og mavesmerter. Det er særligt indholdet af stoffet hypericin, der er problematisk. Man ved dog ikke præcis hvor meget hypericin, der fx bliver overført til en kop te.

Undgå tulsi te og st​​ore mængder hellig basilikum krydderurter.

Bladene fra planten har vist sig at kunne påvirke hormonsystemet og reproduktionen hos både kvinder og mænd. Hellig basilikum eller Tulsi (Ocimum tenuiflorum L.) er en krydderurt/te, der især anvendes i orientalske retter eller som urtete. Der er ikke noget, der tyder på, at indtag af hellig basilikum i mindre omfang, fx i madlavningen, er forbundet med risiko for bivirkninger.

Gravide og ammende kvinder bør helt undgå ginsengrod. Det er fordi sikkerheden ikke er kendt for disse befolkningsgrupper.

Ginsengrod indeholder ginsenosider, som er stoffer, der kan have forskellige bivirkninger. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor generelt, at man begrænser indtaget af ginseng via fødevarer og kosttilskud.

Undgå at indtage ashwagandha som kosttilskud eller i smoothies og te. Ashwagandha er også kendt under navnet withania somnifera, indisk ginseng eller vinterkirsebær. Planten sælges som kosttilskud i udlandet og er ulovlig at sælge i Danmark. Ashwagandha kan have skadelige effekter på reproduktion for både mænd og kvinder. Derudover kan planten påvirke stofskiftet, immunsystemet og centralnervesystemet.​


Undgå tobaksrøg.

Tobaksrøg indeholder tusindvis af forskellige stoffer, og mange af dem kan skade dit barn. Undgå røg og bed andre om at slukke deres cigaret eller om at gå udenfor. 

Læs mere på Sundhedsstyrelsens side "Graviditet: tobak og nikotin"