Hvad er god "starter-mad"?
Grød
Som den første skemad er det velegnet at lave grød af
- majsmel
- boghvedemel
- hirsemel
- majsflager
- boghvedeflager
- hirseflager.
Grød tilberedt af disse meltyper giver en meget findelt, blød og cremet konsistens, og smagen er mild. Grød kan også laves af rismel, men undlad at give barnet risgrød hver dag på grund af indholdet af arsen.
Konsistens. Den allerførste grød må være tyndtflydende, men så snart barnet er glad for maden, gøres grøden mere tyktflydende. Efterhånden kan du lave grød af flager eller gryn, så barnet får en grovere smagsoplevelse. Havregrød og øllebrød er eksempler på grovere grødtyper, som barnet kan begynde på, når det er 6 måneder.
Fedtstof. Husk at tilsætte lidt ekstra fedtstof til den hjemmelavede grød.
Læs mere om ekstra fedtstof i maden her
Kartofler og grøntsager
Kartofler er milde i smagen, og som mos har de en fin konsistens.
Til mos kan du f.eks. også bruge kogt
- gulerod
- blomkål
- broccoli.
Grøntsager som du kan blande i kartoffelmosen er f.eks.
- courgetter
- pastinak
- ærter
- persillerod.
Læs mere om at tilsætte fedtstof til maden her
Vent med grøntsager med højt indhold af nitrat
Nogle grøntsager har et højt indhold af nitrat. Derfor skal du vente til efter 6-måneders alderen med følgende grøntsager:
- spinat
- rødbede
- fennikel
- selleri.
Læs mere om grøntsager med et højt indhold af nitrat
Frugt
Til den første ske-mad kan følgende frugter anbefales:
- æbler
- pærer
- bananer
- ferskner.
Frugterne kan gives friske eller kogte. Det vigtigste er, at de serveres som mos, og at barnet kan lide dem. Frosne frugter og bær kan også bruges - der er dog særlige retningslinjer for brugen af frosne bær.
Læs om hvordan du behandler frosne bær her
Du kan putte frugtmos på grød eller bruge det som en afslutning på et grøntsagsmåltid som en slags dessert. Brug ikke frugtmos som et selvstændigt måltid. Dels fordi den ikke altid indeholder energi nok, dels fordi den søde smag kan få barnet til at foretrække frugtmos i stedet for grød og grøntsagsmos.
Til toppen