Anbefalingerne og rådene på denne side er baseret på Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens bog: 

Mad til små – fra mælk til familiens mad

Fra omkring 9 måneder kan barnet stort set spise med af familiens mad ved alle måltider. Maden skal blot være blød og skåret i passende stykker. Et lille barn i familien kan være en god anledning til at interessere sig for, om familiens mad er sund nok og følger anbefalingerne.

Hvor meget mad?

Især for små børn er det vigtigt med mange små måltider i løbet af dagen. Typisk har dit barn brug for at spise med 2-3 timers mellemrum i den vågne tid vekslende mellem hoved- og mellemmåltider. I forhold til kroppens størrelse har det nemlig brug for mere mad end større børn og voksne. Men det er begrænset, hvor meget mad barnets lille mavesæk kan rumme på en gang. Derfor må maden stadig fordeles på mange måltider i løbet af dagen, så det kan få dækket sit behov for energi, vitaminer og mineraler.

Et godt mellemmåltid skal både stille sulten og bidrage med varieret og næringsrig mad. Så det betyder noget, hvad barnet får at spise. Men det er fortsat barnets appetit, der afgør, hvor meget det spiser.

Et godt mellemmåltid kan fx være: 

• ½ bolle med ost eller marmelade samt lidt frugt
• en lille skål A38 med revet rugbrødsdrys og frugt
• et fad med mundrette stykker frugt og grøntsager.

Til toppen

Hvor meget mælk?

9-måneders alderen og frem

Fra 9-måneders alderen anbefales det, at den samlede mængde mælk ikke overstiger 3/4 liter om dagen. Dvs. både modermælk, modermælkserstatning og surmælksprodukter som fx yoghurt eller lignende. 

Indtil barnet er 1 år, anbefales mælken i barnets mad at være modermælk eller modermælkserstatning. Fra 9-måneders alderen kan dog gives max 1 dl komælk i maden, fx i form af sovs eller på frugtgrød.

Små portioner af surmælksprodukter af sødmælkstypen kan gives fra 9 måneder, som en del af en varieret kost. Der kan gives fra 1/2 dl stigende til 1 dl ved 1-års alderen.

Det er vigtigt, at børn ikke får produkter med et højt proteinindhold, såsom ymer og skyr.

1-2 år

Fra 1 til 2 år anbefales det at drikke letmælk. Hvis surmælksprodukter udgør en stor del af mælkemængden, bør de være af letmælkstypen, fx letmælksyoghurt og A38 1,5 % fedt. Produkter med højt proteinindhold, som fx skyr, fromage frais, ymer og ylette, kan tidligst gives fra barnet er 2 år som en del af en varieret kost. 

Til toppen

Ekstra fedtstof i maden frem til 1-års alderen

Familiens mad skal ikke være for fed, men det er dog vigtigt, at barnet frem til 1-års alderen får lidt mere fedt i maden end resten af familien. Det kan du sørge for ved, at du tilsætter en teskefuld fedtstof i grøden. Du kan også give lidt sovs eller fedtstof til de kogte kartoffel- og grøntsagsstykker.

Barnet sikres også ekstra fedt gennem den mælk, det får. 

Til toppen

Pas på disse fødevarer

Pas på peanuts, kerner, gulerødder og andre hårde fødevarer

Vær opmærksom på følgende fødevarer: 

• hele nødder og mandler
• popcorn 
• kerner 
• rå gulerødder − hele eller i stave
• andre lignende hårde fødevarer  

Server ikke disse hårde fødevarer før barnet er 3 år. Det afhænger dog af barnets udviklingstrin og evne til at tygge maden. Det er for at undgå, at barnet fejlsynker maden.

Fødevarerne kan bruges, hvis de er blendede, revne eller fint hakkede. Vær sikker på, at barnet tygger maden godt, før du giver barnet disse hårde fødevarer i hel form.

Pas på vindruer

Vær opmærksom på at vindruer skal skæres i stykker på den lange led, da de i værste fald kan sætte sig fast i halsen og kvæle barnet. Vindruekernerne fjernes, da de kan give svær lungebetændelse, hvis barnet får dem ”i den gale hals”.

Hold altid opsyn med barnet under hele måltidet, så du kan gribe ind, hvis det bliver nødvendigt. 

Til toppen

Særlige råd om mad og tilskud til spæd- og småbørn

Læs Fødevarestyrelsens råd om forskellige fødevarer, som du skal være opmærksom på

Her finder du også anbefalingen om D-vitamintilskud til barnet.

Til toppen