Særlige regler er med til at sikre, at Grønland lever op til EU-reglerne om fødevareinformation ved eksport af visse fødevarer til EU. Det gælder for fødevarer, som helt eller delvist består af eller indgår i animalske fødevarer.
Hverken den obligatoriske fødevareinformation eller den frivillige fødevareinformation må være vildledende, og den skal være korrekt, klar og letforståelig for forbrugeren.
Generelle krav
Der er krav til den obligatoriske fødevareinformation for fødevarer, som er bestemt til den endelige forbruger eller til storkøkkener. Kravene omfatter bl.a. følgende oplysninger:
- Varebetegnelse
- Ingrediensliste
- Information om allergene ingredienser
- Mængdeangivelse (QUID-mærkning)
- Nettoindhold
- Datoen for mindste holdbarhed eller sidste anvendelsesdato
- Særlige opbevarings- og/eller anvendelsesforskrifter
- Navn/firmanavn og adresse på den ansvarlige for fødevareinformationen
- Oprindelsesland eller herkomstland
- Brugsanvisning
- Næringsdeklaration
Reglerne angiver også, hvis man kan undlade nogle af de obligatoriske fødevareinformationer.
Yderligere krav til visse produkttyper
Udover de generelle obligatoriske fødevareinformationer, er der også særlige krav for:
- Fiskerivarer og akvakulturprodukter.
- Dybfrosne fødevarer.
- Fødevarer behandlet med ioniserende stråling.