Til grønlandske virksomheder

Grænsekontrol i Grønland

Du kan på denne side læse information om hvilke krav, der er, når der indføres produkter fra tredjelande.

Når der indføres varer fra tredjelande, kan varen være omfattet af et krav om offentlig kontrol på et grænsekontrolsted. Grønland har to godkendte grænsekontrolsteder i henholdsvis Nuuk og Sisimiut.

Samhandelsområdet eller tredjeland?

EU-samhandelsområdet består af alle EU-lande og samhandelslande. Grønland og Færøerne er samhandelslande for fiskevarer (eksklusiv foder med indhold af fisk). Andorra, Island, Liechtenstein, Norge, San Marino og Schweiz er samhandelslande for alle animalske fødevarer og andre varer af animalsk oprindelse. Alle lande udenfor EU-samhandels- området betegnes som tredjelande.

Hvad er grænsekontrol

Grænsekontrol er kontrol af, at en sending lever op til gældende krav for indførsel.

Kontrol udføres af uddannet personale på et kontrolsted, som er godkendt til formålet.

En grænsekontrol består som hovedregel af: 

  • Dokumentkontrol
  • Identitetskontrol
  • Fysiskkontrol, inkl. prøveudtagning

Sendingen skal passere ét eller flere elementer af kontrollen på tilfredsstillende vis, før sendingen kan indføres til EU-samhandelsområdet.

 Læs generel information om grænsekontrol

TRACES NT

I TRACES findes de harmoniserede certifikater, som er forhandlet og udarbejdet af EU-kommissionen.

Information om TRACES

Gå til TRACES