Tilbagetrækning er den proces, hvor et produkt f.eks. en fødevare, bliver fjernet fra handelskæden, før det er nået ud til forbrugeren. Tilbagetrækning har til formål at forhindre, at et produkt bliver distribueret, udstillet eller tilbudt til forbrugerne. En tilbagetrækning kan starte i ethvert led i handelskæden og vil omfatte alle de led i handelskæden, som har/har haft varen.
Farlig fødevare
En fødevare betragtes som farlige, hvis de anses for at være enten:
- Sundhedsskadelige. Det vil sige, at der er risikoen for at skade menneskers sundhed, eksempelvis ved at gøre dem syge på enten kort eller lang sigt, mere eller mindre alvorligt.
- Uegnede til menneskeføde. Det vil sige uacceptabel som menneskeføde af andre grunde end sundhedsfare, f.eks. fordærv, forrådnelse, indhold af fremmedlegemer o.l., uden at fødevaren vurderes som sundhedsskadelig. Visse fremmedlegemer kan dog være sundhedsskadelige f.eks. glasskår og små, skarpe metalstykker.