Fodervirksomheder - registrering og godkendelse
Virksomheder, der producerer, forhandler, oplagrer eller transporterer foder, som skal indgå i eksportprodukter, være registreret som fodervirksomheder hos Fødevarestyrelsen.
Det gælder også virksomheder med primærproduktionen fiskeri, hvis man fanger fisk til f.eks. tørring eller fremstilling af fiskebaserede produkter, som skal eksporteres som foder.
Bestemmelsen om registrering og godkendelse er med til at sikre, at alt foder er produceret og håndteret af fodervirksomheder, som følger bestemmelser om foderhygiejne og relevante regler i den øvrige foderlovgivning.
Registrerede og godkendte fodervirksomheder må kun forsyne sig med foder eller foder-ydelser, som f.eks. transport af foder, fra andre virksomheder, der også er registreret eller godkendt.
Regler om registrering og godkendelse findes i kapitel 4, 6 og 7 i Bekendtgørelse for Grønland om fodervirksomheder.
Undtagelser fra krav om registrering
Hvis du kun har med foder til hjemmemarkedet at gøre, skal din virksomhed ikke registreres som fodervirksomhed hos Fødevarestyrelsen. Virksomhederne skal dog efterleve foderregler, der er relevante for dem. Det omfatter bl.a. regler om at sikre sporbarhed af foder, om markedsføring og import af foder til Grønland.
Ændringer og ophør i registreret/godkendt virksomhed
Når du har væsentlige ændringer i din fodervirksomheds aktiviteter, skal du oplyse (anmelde) dette til Fødevarestyrelsen. Væsentlige ændringer er f.eks. hvis virksomheden vil starte en ny aktivitet, ændre en godkendt aktivitet eller ophøre en aktivitet.
Du skal også oplyse om ejerskifte, nyt navn, ny adresse eller ophør af virksomheden.
Regler om væsentlige ændringer, ejerskifte og ophør findes i kapitel 7 og 8 i Bekendtgørelse for Grønland om fodervirksomheder.
Begreberne er beskrevet i fodervejledningen, som dog henviser til danske regler. Læs mere i fodervejledningens kapitler 88, 89 og 90 her:
88. Væsentlige ændringer i fodervirksomheder efter primærproduktion
89. Ophør af fodervirksomhed m.m.
90. Ejerskifte
Om betaling mv.
Fødevarestyrelsen registrerer fodervirksomheder for at kunne udføre foderkontrol og sikre, at fodervirksomheder håndterer foder hensigtsmæssigt. Registrering, kontrol, administration mv. er brugerbetalt.
Se mere i bekendtgørelse for Grønland om betaling for kontrol i fødevarevirksomheder, fodervirksomheder og virksomheder, der fremstiller animalske biprodukter (Betalingsbekendtgørelsen), kapitel 3.
Blanket for fodervirksomheder
Du skal bruge blanketten hvis du vil ansøge om godkendelse eller anmelde registrering, hvis du har væsentlige ændringer i din virksomhed, hvis du skal anmelde ejerskifte, får nyt navn, ny adresse eller ophører virksomheden.
Samme blanket bruges til anmeldelse af andre foderaktiviteter i forbindelse med import og håndtering animalske biprodukter.
Blanket til registrering og godkendelse af aktiviteter i Grønland, der omfatter foder, herunder animalske biprodukter