Kommerciel indførsel af foder fra tredjelande til Grønland

Her på siden finder du de generelle krav vedrørende kommerciel indførsel af foder fra tredjelande til Grønland (også kaldet import).

Bemærk, at hvis der er krav om grænsekontrol ved indførsel af et foder fra et tredjeland til Grønland, så kan dette ikke foretages i Grønland. Foderet skal derfor kontrolleres på et andet EU-grænsekontrolsted.

Krav ved indførsel af foder

Alle fodervirksomheder, der importerer foder fra tredjelande til Grønland, skal opfylde kravene beskrevet her på siden.

Udover kravene på denne side findes der også en række krav, der afhænger af fodertypen samt formålet med indførslen og evt. tredjelandet, der indføres fra.

Du kan læse om de specifikke krav til de forskellige fodertyper med mere via links på denne side.

Generelle krav

Virksomheder, der indfører foder fra tredjelande, skal blandt andet opfylde kravene nedenfor:

Fodervirksomheden skal være registreret med import-aktivitet hos Fødevarestyrelsen i henhold til Bekendtgørelse for Grønland om indførsel af foder. 

Læs om registrering/godkendelse af fodervirksomheder via dette link

Ansøg om registrering/godkendelse af din fodervirksomhed efter foderhygiejneforordningen til aktiviteten "import" via dette link

Derudover findes der særlige krav for visse typer af foder (blandt andet foder af animalsk oprindelse), som du kan læse mere om nedenfor. 

Virksomheden skal opfylde de gældende krav om importcertifikater, forhåndsanmeldelse med mere ved indførsel af foderprodukter. 

Læs mere om de generelle krav samt produktspecifikke krav til grænsekontrol, forhåndsanmeldelse og dokumentation ved indførsel fra tredjelande på Fødevarestyrelsens danske side via dette link.

Virksomheden skal have et kvalitetsstyringssystem og et kontrolsystem til at udføre kontrol efter HACCP-principperne for at sikre, at dens indførsel af foder opfylder de gældende lovkrav.
Kvalitetsstyringssystemet skal omfatte en vurdering af de risici (risikoanalyse), der er forbundet med indførslen, s​​amt retningslinjer for, hvad virksomheden skal gøre for at minimere risiciene.

Link til side om foderhygiejne

Importøren skal opfylde kravene til sporbarhed af det indførte foder. Dette indebærer blandt andet, at importøren skal udtage, forsegle og opbevare sporbarhedsprøver fra det indførte foder, som kan stilles til rådighed for Fødevarestyrelsen ved kontrol på virksomheden.

Link til side om sporbarhed

Den importerende virksomhed bærer ansvaret for, at foderet er korrekt mærket, når det markedsføres i Danmark.

Link til side, hvis der kommer en om det... 

Det er importørens ansvar, at det indførte foder opfylder de gældende hygiejnekrav

Foder indført fra tredjelande skal opfylde EU's og Grønlands kvalitets- og hygiejnekrav. Derudover skal det opfylder Danmarks krav, hvis foderet transporteres til Grønland via Danmark.

Det er importvirksomhedens ansvar, at foderet opfylder disse krav og ikke indebærer nogen risiko for dyr, mennesker eller miljø.

Nedenfor giver vi fire eksempler på, hvad man blandt andet kan gøre som fodervirksomhed for at sikre sig, at ens indførte foder er af forventet kvalitet.

Fodervirksomheden skal have godt kendskab til tredjelandsleverandøren, og en god måde at få dette på er ved at besøge leverandøren. Besøg hos leverandøren er særligt relevant, hvis man skal til at indgå aftale med en ny leverandør.

Ved besøget bør man gennemgå EUs og Grønlands regler kontra leverandørens regler og få set procedurerne på leverandørvirksomheden igennem. Således kan man få et godt indblik i, hvad det er for en virksomhed, man overvejer at handle med, og hvilken foderkvalitet man kan forvente. Samtidig kan det være en god idé at følge med i hvilket kvalitetsniveau, man kan forvente fra det pågældende land.

Fodervirksomheden, der skal indføre fra et tredjeland, skal orientere leverandøren om reglerne og give leverandøren klar besked om, hvilken foderstofkvalitet man forventer at modtage.

Det kan være en god idé at bede om en tro- og loveerklæring/garanti fra leverandøren eller leverandørens foderstofkontrolorgan for at sikre, at varerne overholder lovgivningen samt øvrige krav i forbindelse med Good Manufacturing Practice (GMP). En supplerende mulighed er at bede leverandøren dokumentere foderkvaliteten (pr. parti) ved dokumenter eller analysecertifikater for partiet.

Importvirksomhedens kvalitetsstyringssystem og kontrol skal indeholde relevante procedurer i relation til, at foderet er indført fra et tredjeland.

Grundig modtagekontrol og relevante analyser af det indførte foder er en god måde at sikre, at foderet er af den ønskede kvalitet - især for de første leverancer fra en ny leverandør. Modtagekontrollen kan f.eks. inkludere, at man blandt andet føler på og lugter til foderet og kontrollerer, at man har modtaget den kvalitet, som man har bestilt.

Som en del af kvalitetskontrollen skal fodervirksomheden have en plan for hyppighed af prøvetagning, analyser osv., ligesom den skal føre kontrol med hvilke produkter, virksomheden modtager. Afhængigt af hvad det er for et produkt, som virksomheden indfører, skal virksomheden udføre relevante analyser f.eks. for indhold af uønskede stoffer, tilsætningsstoffer, forureninger osv.

Indførsel af ikke-animalsk foder

Generelt kan man frit indføre ikke-animalsk foder bortset fra hø og halm. Der er dog visse undtagelser. Blandt andet skal ikke-animalsk foder under importrestriktion forhåndsanmeldes og grænsekontrolleres ved indførsel fra tredjelande. Læs mere om dette i afsnittet "Generel info om indførsel af produkter under importrestriktion"

De danske fodervirksomheder, som indfører ikke-animalsk foder (bortset fra hø og halm) fra tredjelande indeholdende fodertilsætningsstoffer, anses jf. den danske lovgivning for at være tredjelandsvirksomhedens repræsentant. Det vil sige, at disse virksomheder skal opfylde kravene i art. 24 i Foderhygiejneforordningen.

Det er særligt virksomheder, som indfører rene fodertilsætningsstoffer, forblandinger og foderblandinger indeholdende fodertilsætningsstoffer, der skal være opmærksomme på lovgivningen omkring tredjelandsvirksomhedens repræsentant.

Fodermidler kan dog også indeholde fodertilsætningsstoffer, hvorfor importører af disse produkter også bør sikre sig, at de opfylder lovgivningen.

Sendinger med produkter under importrestriktion skal til grænsekontrol

Når et produkt er under importrestriktion, skyldes det, at der er en øget risiko for, at fødevaren eller foderet udgør en sundhedsrisiko i forbindelse med indtagelse. Det kan f.eks. skyldes radioaktivitet, eller øget risiko for indhold af f.eks. kræftfremkaldende toxiner eller sprøjtemidler.

Sendinger med produkter, der er under importrestriktion, skal forhåndsanmeldes og til grænsekontrol.  

Du kan også læse mere om bl.a. forhåndsanmeldelse og grænsekontrol af ikke-animalske produkter under importrestriktion via dette link.

Virksomheden skal være opmærksom på, at grænsekontrolstedet er godkendt til kontrol af den produkttype, de ønsker at indføre.

Du læse mere om hvilke grænsekontrolsteder, der er godkendt til kontrol af de forskellige produkttyper via dette link

Godkendelse til fri omsætning eller afvisning

Hvorvidt sendingen kan overgå til fri omsætning kræver, at sendingen har bestået grænsekontrollen. Hvis grænsekontrollen ikke kan godkende sendingen til fri omsætning i EU, træffes der afgørelse om, hvad der skal ske med sendingen i stedet. Importøren skal afholde alle omkostninger ved tilbageholdelse samt eventuelt påbud om returnering eller destruktion af sendingen.

Hvis sendingen har bestået grænsekontrollen, kan sendingen toldbehandles og overgå til fri omsætning i EU og Grønland.

Indførsel af animalsk foder

Udover kravene på denne side skal importøren opfylde de krav, der er specifikke for indførsel af animalsk foder/foder med animalsk indhold. 

Animalsk indhold i foder kategoriseres som animalske biprodukter (ABP)

Fodervirksomheder, der indfører foder af animalsk oprindelse, skal være opmærksomme på, at animalsk foder kategoriseres som ABP.
Virksomheder, som indfører animalsk foder/foder med animalsk indhold, skal derfor sikre sig, at de opfylder betingelserne for indførsel af ABP.

Læs mere om indførsel af animalsk foder via dette link på Fødevarestyrelsens danske side.

EU-medlemsstater og tredjelande

Hvis der er krav om grænsekontrol ved indførsel af et foder fra et tredjeland til Grønland, skal foderet kontrolleres på et EU-grænsekontrolsted. Dette skyldes, at der ikke findes nogle grænsekontrolsteder til foder på Grønland. Derfor skal foderet både leve op til Grønlands og EU's regler om indførsel af foder fra tredjelande.

Læs mere om om offentlig kontrol ved EU's grænsekontrolsteder via dette link

Samhandelsområdet eller tredjeland?

EU-samhandelsområdet består af alle EU-lande og samhandelslande. Grønland og Færøerne er samhandels- lande for fiskevarer; de er ikke samhandelslande for foder (heller ikke for foder med indhold af fisk). Andorra, Norge, Island, Liechtenstein, San Marino og Schweiz er samhandelslande for alle animalske fødevarer og andre varer af animalsk oprindelse. Alle lande udenfor EU-samhandels- området betegnes som tredjelande.

Se hvilke lande, der er medlem af EU