Herunder følger en beskrivelse af, hvad dit kæledyr skal leve op til for at være i overensstemmelse med de krav, der gælder for indførsel af kæledyr.

Ifølge Forordning 2013/576 er kæledyr:

• Hunde, katte og fritter (tamme ildere)
• Fugle, bortset fra fjerkræ
• Kaniner og gnavere
• Krybdyr og padder
• Hvirvelløse dyr, bortset fra bier, humlebier, bløddyr og krebsdyr
• Tropiske akvariefisk

Andre arter betragtes ikke som kæledyr, selvom de holdes som sådan.

Hvis din hund, kat eller fritte lever op til EU's indførselskrav, skal følgende kunne dokumenteres:

• Dyret skal være chip-mærket.
• Dyret skal tidligst ved 12-ugers alderen være rabiesvaccineret med en vaccine, der opfylder kravene i bilag III i Forordning 2013/576.
• Mindst 30 dage efter en færdig rabiesvaccination og mindst 3 måneder før udrejse af Ukraine har den fået foretaget en antistoftitreringstest, der er undersøgt på et EU-godkendt laboratorie og viser et resultat på mindst 0,5 IE/ml.

Mærkning og registrering af hunde indført til Danmark sammen med flygtninge fra Ukraine

​I den nuværende situation, hvor flygtninge fra Ukraine medbringer hunde, er det Fødevarestyrelsens opfattelse, at opholdet i Danmark ikke er at betragte som permanent, men derimod må anses som et midlertidigt ophold.

Dette betyder, at kravet om registrering af hunde i Dansk Hunderegister inden for fire uger ikke håndhæves i en given periode, når det gælder hunde, der indføres med flygtninge fra Ukraine.

Det bemærkes, at hunde ifølge hundelovens § 1, stk. 1 skal være bære et halsbånd, der er forsynet med et skilt, der angiver besidderens navn og adresse. Desuden fremgår det af hundelovens § 8, stk. 2, at besidderen af en hund skal sørge for, at hunden holdes ansvarsforsikret. Disse to krav er fortsat gældende.

Det bemærkes også, at mærkning fortsat er et krav i forhold til at kunne dokumentere hundens sundhedsstatus.

Regler for mærkning

Ifølge bekendtgørelse om mærkning og registrering af hunde skal hunde, der indføres til Danmark, registreres i Dansk Hunderegister inden for fire uger.

Læs bekendtgørelse om mærkning og registrering af hunden (retsinformation.dk)

Forbudte hunderacer der uforvarende er indført til Danmark sammen ​​med flygtninge fra Ukraine​

Set i lyset af den ekstraordinære situation, som flygtninge fra Ukraine befinder sig i, er det Fødevarestyrelsens vurdering, at det ikke kan forventes, at flygtninge fra Ukraine på forhånd har​​​ sat sig ind i, hvilke særlige danske regler, der gælder om forbud af bestemte hunderacer. Der er uden tvivl en del af flygtningene, der ikke før afrejsen fra Ukraine har vidst, at Danmark indtil videre ville blive deres bestemmelsessted. Derfor betragtes hundene som værende uforvarende bragt til Danmark.

Hvis en hund af en forbudt hunderace uforvarende skulle blive indført med flygtninge fra Ukraine til Danmark, er det Fødevarestyrelsens vurdering, at det som udgangspunkt kan tillades, at besidderen kan beholde hunden. Det kan dog kræves, at hunden føres i snor og bærer med forsvarlig, lukket mundkurv.

Det er fortsat politiet, der træffer afgørelse i de enkelte sager og afgør, om det kan kræves, at hunden skal føres ud af Danmark, om der er behov for pensionsanbringelse, eller om det kan kræves, at hunden skal holdes i snor og bære mundkurv.

Regler for hunderacer

I Danmark er der 13 hunderacer, som det er forbudt at holde. Dette gælder også krydsninger af disse racer. De forbudte racer fremgår af hundelovens forbudsordning, der findes i lovens § 1 a.

Hundeloven giver mulighed for, at politiet i særlige tilfælde kan afgøre, at en hund, der er omfattet af forbudsordningen, ikke skal aflives, men i stedet må udføres fra Danmark inden en af politiet fastsat frist. Dette gælder, hvis hunden har oprindelse i et andet land end Danmark. Det skal med rimelighed kunne antages, at besidderen ikke har været bekendt med forbudsordningen. Politiet kan også afgøre, om der er behov for en pensionsanbringelse af hunden, indtil den kan udføres, eller om det i stedet kan kræves, at hunden på offentlige steder skal føres i kort snor og/eller skal bære mundkurv.​

Læs om hundelovens forbudsforordning (retsinformation.dk)

For kæledyrsfugle, bortset fra fjerkræ, er der krav, som relaterer sig til fugleinfluenza.

Fjerkræ er defineret som fugle af følgende arter: høns, kalkuner, perlehøns, ænder, gæs, vagtler, duer, fasaner, agerhøns og strudsefugle.

Det vil sige, at fjerkræ ikke betragtes som kæledyr i henhold til EU's regler, selvom de måtte holdes som sådan.

Du skal holde din kæledyrsfugl isoleret i bur i mindst 30 dage efter indførslen til EU/Danmark, og udviser den ikke tegn på fugleinfluenza efter den tid, udgør den ikke længere en risiko.

Desuden anbefales det, at de personer, som er i kontakt med fuglen, ikke besøger eller har kontakt med fjerkræbesætninger i samme periode, som fuglen holdes isoleret.

Undtagelsesreglen gælder ikke for de andre arter af kæledyr, som er omfattet i forordning 2013/576, da der ikke er specifikke krav for privat indførsel af de arter.

Andre arter end dem, som er nævnt i forordning 2013/576, betragtes ikke som kæledyr og skal derfor indføres efter de almindelige importkrav.

EU-borgere, der har behov for at forlade Ukraine eller Rusland i al hast med deres kæledyr, kan gøre brug af de samme vilkår som beskrevet ovenfor.

Fødevarestyrelsen modtager forespørgsler fra personer og organisationer, som ønsker at hjælpe efterladte kæledyr i Ukraine.

Men undtagelsesmuligheden omfatter ikke denne form for import, og der kan derfor ikke dispenseres fra de almindeligt gældende importkrav.