Som fodervirksomhed er virksomheden ansvarlig for, at kunne efterleve bestemmelser om foderhygiejne og krav til fodersikkerhed. Derfor er omklassificering af ethvert parti restprodukt eller fødevare betinget af, at de relevante bestemmelser i foderlovgivningen er overholdt. Hvilke regler der er relevante, afhænger af fødevaren/restproduktet, typen af fødevarevirksomhed og de dyregrupper, som fodermidlet skal kunne anvendes til.  

Restprodukter, som kan anvendes til foderbrug for f.eks. kvæg og grise, er blandet andet mask fra bryggerier, kiks og brød fra engrosfødevarevirksomheder, detailbagerier og bagerafdelinger, frugt og grønt fra grønthandlere og supermarkeder.

Ved omklassificering af et parti til foder er det vigtig at kende produktets indhold, men det skal også indgå i vurderingen, hvordan fødevaren eller restproduktet fra fødevarefremstillingen har været håndteret. F.eks. kan et bageri anvende sin ovn til både at bage brød og til fødevarer med animalsk indhold, f.eks. leverpostej. Dette vil medføre, at brødet ikke kan anvendes som foder til dyr, der indgår i fødevareproduktionen.

Du kan læse mere i  fodervejledningens afsnit 12.15 Omklassificering af fødevarer til fodermidler

Fødevarevirksomheder, som vil levere restprodukter til foder, skal have denne aktivitet registreret efter foderlovgivningen. Det betyder, at fødevarevirksomheden skal også registreres som en fodervirksomhed.

Hvilken type registreringsblanket, der skal bruges afhænger af typen af fødevarer, der skal sælges som foder. 

Hvis virksomheden vil markedsføre følgende fodermidler, der er rester fra egen fødevareproduktion eller fra egne fødevarer:

• produkter af ikke-animalsk oprindelse (vegetabilsk og/eller mineralsk oprindelse),
• mælkeprodukter, herunder valle, leveret direkte fra mejeri til husdyrbrug/besætning i Danmark,
• tidligere forarbejdede fødevarer, som består af flere ingredienser, og som kan indeholde animalske fødevarer i form af: mælk, æg, honning, fedt, gelatine og kollagen.​

så skal blanketten til registrering som fødevarevirksomhed bruges. Og foderkontrollen vil typisk ske i forbindelse med en fødevarekontrol.

Hvis produkterne fra virksomhedens fødevareaktivitet er af anden type end de nævnte produkter, eller hvis resterne underkastes omfattende eller komplicerede produktionsprocesser, skal virksomheden registreres og kontrolleres som traditionelle fodervirksomheder. Så skal blanketten til registrering af fodervirksomhed bruges.

Læs mere om registrering og find links til relevant blanket på siden:

Registrering og godkendelse efter foderhygiejneforordningen

Virksomhederne skal overholde en række regler for foderhygiejne ved produktion, håndtering og markedsføring af fodermidlerne, som er restprodukter fra deres fødevareaktivitet. 

Reglerne om foderhygiejne sætter bl.a. mål og rammer for: 

• Indretning og drift af fodervirksomheder
• Sporbarhed af foder

Formålet er at opnå et højt niveau af forbrugerbeskyttelse med hensyn til fodersikkerhed og dermed også sikkerheden af animalske fødevarer.

Lederen af fodervirksomheden har ansvar at forebygge farer, der kan gå ud over fodersikkerheden. Derfor skal en virksomhed have en skriftlig risikoanalyse for den del af virksomheders aktiviteter, der vedrører foder. Risikoanalysen skal bl.a. omfatte en vurdering af, hvordan det potentielle foder håndteres som fødevare. Det skyldes, at fødevaren/det potentielle foder kan krydsforurenes af andre fødevarer, som er sikre for mennesker, men som kan være farlige for dyr.

Virksomheder skal bidrage til, at deres restprodukter ikke bliver forringet ved at indrette og drive virksomheden forsvarligt. Beholdere og emballage til opbevaring af restprodukterne skal være egnede til formålet. Faciliteter og udstyr skal være dimensioneret og udformet på en måde, hvor det ikke påvirker foderet i en uheldig retning, og så virksomheden kan rengøre og/eller desinficere tilstrækkeligt. Restprodukterne skal opbevares, så de er lette at identificere og ikke bliver forvekslet med f.eks. affald.

Virksomheder skal etableret et system til at sikre sporbarhed. Ved brug af fodertilsætningsstoffer skal virksomheden kunne sikre intern sporbarhed. Dvs. have registreret oplysninger om de indgående produkter på partiniveau.

Mange af reglerne i foderhygiejneforordningen matcher de tilsvarende hygiejneforordningen for fødevarer. Derfor vil virksomheder formodentligt allerede have etableret f.eks. skadedyrssikring og system for vedligehold.

Reglerne for foderhygiejne er uddybet i fodervejledning, se særligt kapitlerne 66-78.

Gå til Fodervejledningen

Mange fødevarer/potentielt foder indeholder bestanddele af animalsk oprindelse eller har været håndteret og opbevaret, hvor der er fødevarer med indhold af animalske bestanddele. Derfor kan der være særlige regler for brug af sådanne restprodukter og tidligere fødevarer som foder.

Læs om mulighed og begrænsninger for at bruge/markedsføre visse tidligere fødevarer og restprodukter som foder til dyr:

Brug af tidligere fødevarer og restprodukter i dyrefoder

Læs mere om regler for foder af animalsk oprindelse, f.eks. mælk og valle:

Animalsk foder

Mange fødevarer indeholder tilsætningsstoffer, f.eks. farvestoffer og aromaer. Disse stoffer vil derfor også findes i de restprodukter, som man ønsker at omklassificere til foder.

Det kan i nogle tilfælde også være nødvendigt at behandle restprodukterne for at sikre foderets kvalitet eller fodersikkerhed, f.eks. ved at tilsætte konserveringsmidler. Da restproduktet nu er et foder, skal virksomheden sikre, at den bruge tilsætningsstoffer, som er godkendt til foderbrug.

Læs om fodertilsætningsstoffer her

Uanset om virksomheden sælger sine restprodukter eller giver dem væk, er der tale om markedsføring af fodermidler, hvis produkterne skal anvendes i foderkæden. Det følger af fødevareforordningens definition af markedsføring, som både dækker fødevarer og foderstoffer.

Der er mange begreber, som beskriver markedsføring, f.eks. handel, mellemhandel, salg, videresalg, levering, donation samt overførsel mod eller uden vederlag.

F.eks.  vil et supermarkeds overskudsbrød, cerealier, frugt og grøntsager, der leveres til fodring af dyr, blive omfattet foderreglerne og supermarkedet bliver dermed en fodervirksomhed. Tilsvarende vil restprodukter, produkter fra sidestrømme og biprodukter fra fødevareproduktion, blive omfattet af foderreglerne, hvis de leveres til brug i foderkæden. Det gælder f.eks. mask fra bryggerier, solsikke- og sojakager fra presning/knusning af olieholdige produkter, kim- og skaldele fra fremstilling af mel, produkter og sideprodukter fra bagerier, konfekture- eller snackindustrien, etc.

Læs mere om markedsføring af foder her.

Når et restprodukt markedsføres som foder, skal det mærkes efter reglerne i den relevante foderlovgivning.

Læs mere om regler for mærkning af fodermidler her