En fodervirksomhed skal have et sporbarhedssystem med tilhørende procedurer, der sikrer skriftlige sporbarhedsoplysninger. Der er ikke krav til formatet af systemet eller procedurerne, men det skal kunne dokumentere og tilvejebringe de nødvendige sporbarhedsoplysninger. Systemet kan f.eks. være en kombination af virksomhedens regnskabssystem, produktionslog og/eller andet system, der indeholder de krævede sporbarhedsoplysninger. Det er således op til den enkelte fodervirksomhed at organisere og implementere et system, der passer til den enkelte virksomheds aktiviteter.

Virksomheden kan indrette sit sporbarhedssystem på den måde, som den enkelte virksomhed finder dækkende og relevant. Det er virksomhedens ansvar at holde sporbarhedsdokumentationen opdateret. Optegnelser vedrørende sporbarhed skal altid være opdaterede, læselige samt umiddelbart identificerbare og tilgængelige.

Dokumentationen af oplysninger af modtagne og udleverede produkter kan f.eks. ske gennem faktura, følgesedler, leverandørdokumentation og andre former for dokumentation. Det afgørende er, at samtlige oplysninger fremgår. Derfor vil det være nødvendigt at undersøge, om oplysninger på en følgeseddel er i overensstemmelse med de faktisk modtagne foderstoffer og deres mærkning.

Sporbarhedsoplysninger kan opbevares helt eller delvist elektronisk, og oplysningerne skal være tilgængelige uden unødig forsinkelse.

Dokumentationen skal sikre en effektiv sporing fra modtagelse til levering og kan også bidrage til at placere ansvaret i tilfælde af reklamationer. Den generelle sporbarhedsdokumentation skal indeholde minimum følgende oplysninger:

• Navn og adresse på leverandørvirksomhed eller primærproducent, som et foderstof er købt af eller modtaget fra samt dato
• Foderstoffets art, eventuelt navn, mængde og partinummer eller anden entydig identifikation
• Navn og adresse på modtagervirksomhed, som et foderstof er solgt til eller udleveret til samt dato

Krav om dokumentation for sporbarhed gælder alle fodervirksomheder. Det gælder også for de virksomheder, der udelukkende fungerer som handlende uden, at produktet på noget tidspunkt befinder sig i deres varetægt eller faciliteter. Ligeledes skal virksomheder, der transporterer eller oplagrer andre virksomheders foder, sikre sporbarhedsdokumentation for de håndterede foderstoffer.

Fodervirksomhederne skal registrere og opbevare de relevante sporbarhedsoplysninger om aktiviteter og produkter i en passende periode. I fødevareforordningen og foderhygiejneforordningen er der ikke fastsat en minimumsperiode for opbevaring af sporbarhedsoplysningerne. En passende opbevaringsperiode vil afhænge af blandt andet holdbarheden, markedsføringsperiode, og hvilket formål foderet markedsføres til. Det er virksomheden, som skal vurdere dette. Virksomheden skal samtidig afklare om der er særlige sporbarhedskrav, f.eks. som følge af foderets type eller de indgående foderstoffer. Se i afsnittet ”Andre særlige sporbarhedskrav”.

Fodervirksomheder skal registrere og opbevare dokumentation, så det er muligt at spore produkter og produktionshistorien for hvert parti af de markedsførte produkter og placere ansvaret i tilfælde af reklamationer. Foder, der håndteres eller anvendes i produktionen, skal kunne spores. Indgående ingredienser i et produceret foder skal kunne spores på partiniveau. Det omfatter også foder, som eventuelt stammer fra smuld-håndtering eller fra recirkulering i anlægget. Krav til intern sporbarhed omfatter også sammenlagte partier, for eksempel forskellige partier af samme fodermiddel som modtages. Se mere nedenfor i afsnit ”Partisammenlægning”.

Alle fodervirksomheder med undtagelse af virksomheder, som fungerer som handlende, skal derfor også registrere følgende ud over de generelle sporbarhedskrav. En fodervirksomhed efter primærproduktionsleddet, der fremstiller foder, skal derfor også registrere følgende ud over de generelle sporbarhedskrav:

• Det fremstillede produkts art, eventuelt navn og mængde
• Dato for produktion af produktet
• Partinummer eller nummer på en bestemt del af produktionen ved kontinuerlig fremstilling
• Art eller navn og mængden af det udleverede parti eller produkt
• Navn og adresse på virksomhed eller landbruger, som har modtaget hele eller en del af partiet

Yderligere skal den interne sporbarhed sikres ved at registrere fyldestgørende oplysninger om hvert foderstof, råvare eller ingrediens, for eksempel fodertilsætningsstof, fodermiddel eller smuld, som indgår i foderet:

• Hvert indgående foderstofs art, eventuelt navn, mængde og partinummer eller anden entydig identifikation
• Navn og adresse på leverandør af hvert indgående parti foderstof i det producerede foder

Partisammenlægning er også en aktivitet, der er omfattet af reglerne for intern sporbarhed, og som udløser krav om sporbarhedsdokumentation.

Fodervirksomheder, der samler partier af foder, skal dokumentere partisammenlægning i deres systemer. Det vil sige, at produkt- og produktionshistorikken skal omfatte information om partier, som virksomheden har modtaget og lagt sammen.

Partisammenlægning er f.eks., hvis en fodervirksomhed ikke vælger at holde modtagne partier adskilt men indlagrer et nyt parti foder oven i et oplagret parti.

Virksomheden skal fastlægge procedurer for og skal kunne dokumentere hvordan, og hvornår sammenlægning eller blanding af forskellige partier må ske og sikre, at procedurerne er kendte af relevante medarbejdere. Ved blanding eller sammenlægning af forskellige partier skal der være dokumentation for hvilke delpartier, der indgår i partiet.

Fodervirksomheder skal forholde sig til, hvor store sammenlagte partier kan være. Brug af mindre partistørrelser vil for eksempel begrænse dyregruppen, der har ædt foder omfattet af en mistanke- eller tilbagetrækningssag. Sammenlægning af partier, herunder større partier betyder, at en større mængde foder vil blive omfattet af mistanke i en eventuel tilbagetrækning eller krisesituation. Dette vil have direkte betydning for omfanget af foder, dyr og/eller animalske fødevarer, der kan blive berørt af behov for tilbagetrækning, behandling eller destruktion.

Fodervirksomheder skal kunne sikre effektiv sporing af foder fra modtagelse til levering. Derfor skal fodervirksomheder, som vælger at indføre procedurer om partisammenlægning, også indføre procedurer for partiadskillelse i opbevaringsenhederne.

Hvis en fodervirksomhed skal tilbagetrække eller tilbagekalde foder, som ikke opfylder krav til fodersikkerhed, er det virksomhedens ansvar at kunne redegøre for omfanget af det berørte foder. Kan der ikke foretages en afgrænsning, vil det være hele partiet, som skal tilbagetrækkes/-kaldes.

Har virksomheden praksis for partisammenlægning, gælder krav om tilbagetrækning eller tilbagekaldelse som udgangspunkt den aktuelle mængde og alle delpartier, der har været i siloen eller i oplagringsenheden, siden den senest var entydigt tom. Det betyder, at omfanget ved en tilbagekaldelse/-trækning vurderes ud fra bl.a.  baggrund af virksomhedens registreringer til at sikre sporbarhed samt af øvrige konkrete forhold.

I forhold til tommelding kan det kun ske, når siloen eller oplagringsenheden er tom. Det vil sige, at der ikke er synlige restmængder tilbage, som medfører en fortynding. F.eks. forventes det, at der i en silo-opbevaringsenhed klargjort til opfyldning, hverken er klumper eller belægninger på vægge eller bund.

Producenter skal som led i krav til sporbarhed, dokumentere hvilke ingredienser, der er anvendt i de færdige produkter og etablere procedurer for udtagning og opbevaring af referenceprøver på partiniveau. Referenceprøverne skal kunne stilles til rådighed for Fødevarestyrelsen på forlangende. Dette krav gælder ikke for fodervirksomheder, der alene har primærproduktion.

Hvis virksomheden producerer foder til dyr, der skal anvendes til fødevareproduktion, skal virksomheden udtage og opbevare referenceprøver af hver enkelt parti ingredienser samt af det færdige produkt eller af hver enkelt bestemt del af produktionen ved kontinuerlig fremstilling. Når der er tale om foder til dyr, som ikke skal anvendes til fødevareproduktion, skal producenten kun udtage og opbevare referenceprøver af de færdige produkter.

Hvis en fodervirksomhed fremstiller forblandinger til egen produktion, udtages der referenceprøver med regelmæssigt mellemrum. Tilsvarende skal en primærproducent, der fremstiller foderblandinger ud fra tilsætningsstoffer eller forblandinger til eget forbrug udtage referenceprøver med regelmæssigt mellemrum.

Der er krav om, at referenceprøverne, som skal stilles til rådighed for Fødevarestyrelsen, forsegles, og at de er lette at identificere. Referenceprøverne skal opbevares under forhold, som sikrer mod unormale ændringer af referenceprøvens sammensætning og mod forfalskning. Fødevarestyrelsen accepterer f.eks. plastsmeltning eller klisterbånd til lukning af poser, som forsegling af en referenceprøve.

De forseglede referenceprøver af ingredienser og de færdige produkter skal stilles til rådighed for Fødevarestyrelsen i en passende periode. En passende periode vil afhænge af blandt andet holdbarheden, markedsføringsperiode, og hvilket formål foderet markedsføres til. Det er virksomhedens ansvar at vurdere dette.

Producenten har ansvaret for, at referenceprøverne udtages. I forbindelse med import af foder fra tredje lande er det importøren, der er det første led til at introducere produktet i EU. Det er derfor importørens ansvar, at der udtages referenceprøver af foderet. Det betyder, at importøren får samme ansvar, som hvis foderet var produceret i Danmark. Importøren skal sikre opbevaringen af de forseglede referenceprøver og stille referenceprøverne til rådighed på forlangende.

Der gælder yderligere sporbarhedskrav vedr. animalske biprodukter (ABP), genmodificerede organismer (GMO) og foderlægemidler.

Læs mere om sporbarhed for animalske biprodukter.

Læs mere om sporbarhed for GMO i fodervejledningen afsnit 29.3.

Læs mere om sporbarhed for foderlægemidler i fodervejledningens afsnit 77.3.