Lokkemad (bait) til bekæmpelse af mårhund, vaskebjørn og mink i naturen

Der er regler for brug af lokkemad med animalsk indhold til bekæmpelse af invasive arter som mårhund, vaskebjørn og mink. Lokkemad kaldes også bait.

​Miljøstyrelsen er forpligtet til at bekæmpe mårhunde, som er en invasiv art i den danske natur. Det gøres bl.a. ved, at jægerne lokker mårhunde til foderpladser, hvor de så kan aflives. Der kan også være behov for at bekæmpe vaskebjørne og mink, der er undslupne fra minkfarme, og som etablerer sig i naturen. Der er erfaring for, at en række produkter med animalsk indhold, dvs. animalske biprodukter, er velegnende som lokkemad.

Nogle produkter er en sundhedstrussel

Det er forbundet med risiko for spredning af sygdomme at lægge eller efterlade animalske biprodukter i naturen, og derfor er det som udgangspunkt forbudt i hele EU. Sygdomme kan spredes med produkterne, først til de vilde dyr og derfra videre til landbrugets produktionsdyr. Det gælder også produkter fra fødevareproduktion og færdige fødevarer.

Flere sygdomme, som ikke er farlige for mennesker, kan overleve i færdige fødevarer, eksempelvis afrikansk svinepest. Det er en aktuel trussel, da madaffald, der er inficeret med afrikansk svinepest, er og har været årsag til spredning af sygdommen over store afstande i Europa. Andre sygdomme elimineres undervejs i fødevareproduktion ved f.eks. varmebehandling og lagring.

Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen har fundet en løsning, som imødekommer de ønsker om forskellige produkter, som jægere og andre interessenter har givet udtryk for, at de gerne vil anvende som lokkemad/bait.

Hvis du ønsker at bruge ost, konsumæg, trafikdræbt vildt, nedlagt hjortevildt/vildkaniner, fiskefoderpiller eller bagværk, skal du kontakte specialkonsulent i Miljøstyrelsen Mariann Chriel, tlf.nr. 21 57 70 75, e-mail: machr@mst.dk.

Ost

Der er regler for anvendelse af ost som lokkemad/bait, fordi ost kan overføre smitstoffer som mund- og klovesyge, der kan gøre dyr som vildsvin og hjortevildt alvorligt syge, men som ikke smitter mennesker. Miljøstyrelsen har derfor fået tilladelse til at anvende ost som lokkemad/bait på følgende betingelser:

  • Osten skal være fremstillet af pasteuriseret mælk og modnet i mindst 21 dage og komme direkte fra et dansk mejeri.
  • Osten skal være mindst 21 dage gammel, fordi der kan være smitstoffer i fra syge malkekvæg, som endnu ikke udviser sygdomstegn. Det er derfor vigtigt at vente så lang tid for at sikre, at mælken ikke kommer fra syge dyr og dermed kan bære en smitte videre med ud i naturen, når den bruges som lokkemad/bait. Det handler om at sikre, at osten ikke kan bære sygdomme videre. 

Konsumæg

Der må kun anvendes konsumæg fra dansk registrerede virksomheder.

Trafikdræbt vildt

Fødevarestyrelsen har vurderet, at smitterisikoen vil være begrænset, hvis det trafikdræbte vildt flyttes til en foderplads inden for en radius på højst 10 km. Det handler om at sikre, at eventuelle sygdomme ikke spredes vidt omkring. 

Hjortevildt og vildkaniner fra den frie vildtbane

Fødevarestyrelsen har vurderet, at det kan tillades at anvende hjortevildt og vildkaniner, der er nedlagt på den frie vildtbane inden for en radius af 10 km fra baitpladsen – eller inden for samme habitat, når den er beliggende på samme ejendom som baitpladsen. Dyrene må ikke have vist tegn på smitsomme sygdomme.

Fiskefoderpiller til brug i dambrug

Der kan opnås tilladelse til at bruge fiskefoderpiller som lokkemad/bait. Fiskefoderpillerne er blevet varmebehandlet så meget, at der er begrænset risiko for overførsel af alvorlige dyresygdomme, hvis andre dyr end mårhunde, vaskebjørne og mink skulle komme til at spise lokkemaden/baiten.

Bagværk

Der kan opnås tilladelse til at bruge bagværk (kager og wienerbrød) som lokkemad/bait på følgende betingelser:

  • Produkterne skal være færdigforarbejdede som fødevarer. Det betyder, at kagerne skal være færdigbagte.
  • At der ikke er tale om flødeskumskager og lagkager. De indeholder animalske ingredienser, der ikke kan betragtes som en færdigforarbejdet del af bagværket.

Det kræver ikke en tilladelse fra Fødevarestyrelsen at bruge fuldfoder til hunde og katte, eksempelvis tørfoder eller dåsefoder, samt vegetabilske produkter som frugt og grønt som lokkemad/bait. Det betyder, at så længe man kun bruger frugt/grønt eller fuldfoder til hunde eller katte som lokkemad/bait, så er det ikke nødvendigt at søge om tilladelse til dette.

Fuldfoder til hunde og katte er blevet varmebehandlet så meget, at der er meget lille risiko for overførsel af alvorlige dyresygdomme, hvis andre dyr end mårhunde skulle komme til at spise lokkemaden/baiten. 

Du skal søge om tilladelse hos Fødevarestyrelsen, hvis du ønsker at bruges andre animalske biprodukter på en foderplads end fuldfoder til hunde og katte, ost, konsumæg, trafikdræbte dyr, nedlagt hjortevildt, nedlagte vildkaniner eller fiskefoderpiller. Fødevarestyrelsen tager stilling i hvert enkelt tilfælde. Vurderingen af ansøgningen vil afhænge af de konkrete forhold, hvor det blandt andet skal sikres, at andre større dyr end mårhunde ikke har adgang til lokkemaden/baiten, fx vildsvin.

Der vil ikke blive givet tilladelse til at anvende køkken- og madaffald, slagteaffald fra produktionsdyr, minkfoder, selvdøde eller aflivede dyr fra besætninger, som fx pattegrise og kyllinger mv. Det her oplistede er ikke udtømmende, men blot eksempler på produkter, der vurderes at være for risikable at bruge.

Når der lægges animalske biprodukter ud i naturen på foderpladser, er det nødvendigt for myndighederne at vide, hvor det foregår. Det kan være vigtigt hurtigt at kunne lokalisere foderpladserne og opspore det anvendte lokkemad/bait-produkter i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme. Samtidigt skal det være muligt for myndighederne at kunne føre tilsyn med, om betingelserne for foderpladserne overholdes.

Ansøg om godkendelse og registrering af en foderplads

Ansøgningsblanketten kan sendes elektronisk til Fødevarestyrelsen. Benyt venligst vores kontaktformular.

Sådan udfylder du ansøgningsskemaet

Der skal sættes kryds ud for "Andet". 

Der skal skrives den ønskede startdato ind i "Jeg ønsker at starte virksomheden på denne dato".

Der skal ikke vedlægges skitser eller beskrivelser af foderpladsen.

I skemaet skal der sættes kryds i feltet mellem "kat 3" og "Anvendelse af ABP til særlige fodringsformål (Artikel 18).