Gelatine skal være fremstillet af kategori 3-materiale som beskrevet i artikel 10, litra a-l i forordningen om animalske biprodukter (1069/2009).
Læs om kategorier inden for animalske biprodukter
Gelatine skal være enten:
- fremstillet i overensstemmelse med afsnit XIV i bilag III til Forordning (EF) nr. 853/2004 (Fødevareforordningen for animalske fødevarer).
- fremstillet ved en proces:
- der sikrer, at kategori 3-materiale underkastes en syre- eller alkalibehandling, efterfulgt af en eller flere skylninger
- derefter skal pH-værdien justeres;
- gelatinen skal udvindes ved en eller flere på hinanden følgende opvarmninger, efterfulgt af rensning ved filtrering og sterilisering.
Efter at have undergået processerne kan gelatinen tørres, og, hvis det er relevant, pulveriseres eller formes i plader.
Brug af andre konserveringsmidler end svovldioxid og hydrogenperoxid er forbudt.
Andre krav
Gelatine skal indpakkes, emballeres, opbevares og transporteres under tilfredsstillende hygiejneforhold. Især gælder det, at:
- Der skal være et lokale eller et til formålet forbeholdt sted til opbevaring af indpakningsmateriale og emballage.
- Indpakning og emballering skal foregå i et lokale eller på et sted, som er afsat til formålet.
Under transport og oplagring skal emballage, containere eller køretøjer med gelatine være mærket med følgende tydelige og letlæselige tekst: "Kategori 3-materiale" og "Ikke til konsum".
Læs mere om mærkning af animalske biprodukter
Ved transport mellem EU-lande er der endvidere krav om, at emballage, containere eller køretøjer er mærket med grøn farve.
Gelatine fra ikke-drøvtyggere må fodres til alle dyrearter. Gelatine fra drøvtyggere må fodres til alle ikke-drøvtyggere.