Samtykkeerklæring

Minkvirksomhederne, der har søgt om permanent nedlukning af deres minkvirksomhed og har haft egenproduktion af mink i 2020, kan ansøge om udbetaling af forhøjet forskud på nedlukningserstatning. Minkavlere, der søger forhøjet forskud, skal indsende en ny samtykkeerklæring.

Du skal indsende en ny samtykkeerklæring, selvom du tidligere har indsendt samtykke i forbindelse med forskud på nedlukningserstatning.   

​Har du ansøgt om forhøjet forskud på nedlukningserstatning?

Når du ansøger om forhøjet forskud på nedlukningserstatning, skal du indsende samtykkeerklæringer og revisorerklæring, før Fødevarestyrelsen kan udbetale forhøjet forskud på erstatning og kompensation for permanent nedlukning af din minkvirksomhed.

Vær opmærksom på, at du skal indsende en ny samtykkeerklæring, selvom du tidligere har indsendt samtykke i forbindelse med forskud på nedlukningserstatning

Det betyder, at du skal:

  • udfylde erklæringen ”Minkvirksomhedens samtykkeerklæring” 
  • indhente ’’Rettighedshaverens samtykkeerklæring” fra alle dine rettighedshavere med tinglyste rettigheder i din minkvirksomheds aktiver. I erklæringen afgiver dine rettighedshavere samtykke til udbetaling af forhøjet forskud på nedlukningserstatning.
  • herefter fra en godkendt revisor indhente ”Uafhængig revisors erklæring” om samtykke fra rettighedshavere. Fødevarestyrelsen anbefaler, at du tidligt tager kontakt til den godkendte uafhængige revisor, så denne kan bistå dig i processen.

Du finder samtykkeerklæringerne i boksen til højre. 

Har du rettighedshavere?

Hvis du har rettighedshavere med tinglyste rettigheder i din minkvirksomheds aktiver, skal disse give deres samtykke til, at du kan få udbetalt forhøjet forskud.

Du skal derfor huske at:

  • indsende samtykkeerklæringer fra alle rettighedshavere med tinglyste rettigheder i minkvirksomhedens aktiver, som har været anvendt i den minkspecifikke del af virksomheden samt eventuel til virksomheden tilknyttet ledig kapacitet og minkspecifik accessorisk virksomhed. 
  • hver rettighedshaver skal udfylde Rettighedshaverens samtykkeerklæring.

En godkendt uafhængig revisor skal herefter bekræfte i revisorerklæringen, at du har indhentet samtykke fra alle rettighedshavere med tinglyste rettigheder i din minkvirksomheds aktiver.

Har du ikke rettighedshavere?

Hvis du ikke har rettighedshavere med tinglyste rettigheder, skal du indsende en samtykkeerklæring samt revisorerklæring, som bekræfter dette.

Indsende​lse af samtykkeerklæring

Du skal sende samtykkeerklæringerne og revisorerklæring til Fødevarestyrelsen på mail: mink@fvst.dk.

Når vi har modtaget din ansøgning om forhøjet forskud på nedlukningserstatning, og samtykkeerklæringer med revisorerklæring, kan Fødevarestyrelsen påbegynde sagsbehandlingen af udbetaling af forhøjet forskud til dig.

Der er ingen frist for at indsende samtykkeerklæringerne.

Se Fødevarestyrelsens vejledning med trin-for-trin guide til at udfylde samtykkeerklæringerne.

Se også revisorinstruksen til brug for din godkendte, uafhængige revisor. 

Spørgsmål og svar

En godkendt revisor er en uddannet statsautoriseret eller registreret revisor.

Rettighedshavere med tinglyste rettigheder omfatter de hæftelser og servitutter, som fremgår af Det Digitale Tinglysningssystem, som kan tilgås på www.tinglysning.dk

Rettighederne omfatter tinglysninger i både personbogen, bilbogen, tingbogen og andelsboligbogen.

Du skal indhente samtykke fra rettighedshavere med tinglyste rettigheder i minkvirksomhedens aktiver, som har været anvendt ved egenproduktion af mink, pelseri eller udlejning af stald- og burkapacitet. Det kan f.eks. være stalde og bure, fodermaskine, minilæsser, aflivningskasse mm. 

Der stilles ikke noget mindstekrav til, hvor meget aktivet skal have været anvendt i minkvirksomheden. Det er således tilstrækkeligt, at det faktisk har været anvendt ved egenproduktion af mink, pelseri eller udlejning af stald- og burkapacitet.

Hvis du har rettighedshavere med tinglyste rettigheder, skal du indsende:

  • Minkvirksomhedens samtykkeerklæring
  • Rettighedshavers samtykkeerklæring (én pr. rettighedshaver)
  • Uafhængig revisors erklæring om samtykke fra rettighedshavere 

Hvis du ikke har rettighedshavere med tinglyste rettigheder, skal du indsende:

  • Minkvirksomhedens samtykkeerklæring

​​Uafhængig revisors erklæring om samtykke fra rettighedshavere

Ja, hvis den rettighed, der er beskyttet ved servitutten, angår minkvirksomhedens aktiver, som har været anvendt ved egenproduktion af mink, pelseri eller udlejning af stald- og burkapacitet. Det vil i almindelighed kun sjældent forekomme, at servitutter er relevante for minkvirksomheden. Dette kræver en konkret vurdering af, om den enkelte servitut skal opgives eller falder i værdi som følge af, at staten skal kunne erhverve ret til de erstattede aktiver i minkvirksomheden.

Som eksempel på tinglyste servitutter, der som udgangspunkt vil kræve indhentelse af samtykke, kan nævnes brugsret til et aktiv, som anvendes i minkvirksomheden.

Som eksempel på tinglyste servitutter, der som udgangspunkt ikke vil kræve indhentelse af samtykke, kan nævnes servitutter om fælles adgangsvej, aftægtsbolig, begrænsning i byggehøjde, fredning mm.

Ja, hvis den tinglyste rettighed angår både minkvirksomhedens aktiver og samtidig en beboelsesejendom, skal der indhentes samtykke til udbetaling af forskud.

Nej, hvis den tinglyste rettighed alene vedrører en beboelsesejendom, der er matrikuleret adskilt fra minkvirksomhedens aktiver, skal der ikke indhentes samtykke til udbetaling af forskud.

Hvis du har underskrevet en transporterklæring eller en samtykkeerklæring i forbindelse med indhentelse af samtykke fra rettighedshavere (skema 2 i samtykkeerklæringen), hvorefter udbetaling af forskud skal ske til en eller flere af dine kreditorer, vil der i henhold til disses prioritetsstilling ske udbetaling til de pågældende. Hvis det sker, vil du få besked, når udbetalingen er sket, og til hvem den er sket.

Indsendelse af din samtykkeerklæring

Alle samtykke- og revisorerklæringer skal indsendes til Fødevarestyrelsen på mink@fvst.dk.

Har du spørgsmål ifm. samtykkeerklæringer, send da gerne en mail til Fødevarestyrelsen på mink@fvst.dk.

Husk at den uafhængige revisor skal være den sidst daterede underskrift i samtykkeerklæringen, da revisor skal attestere erklæringen