Tjekliste til hvalp

Det er skønt at få en hvalp, men det er også hårdt arbejde, og den ​koster mange penge. Inden du anskaffer dig en hvalp, er der en række ting, du bør overveje og tage stilling til. Husk at din hund bliver en del af dit liv de næste 10-15 år.

Overvej følgende inden du anskaffer dig en hvalp

  • Er hele familien klar til hund? Eller er det kun børnene? Husk at det er de voksnes ansvar, når familien anskaffer sig en hund.
  • Har I tid til en hund i en travl hverdag? Den skal luftes flere gange om dagen, og bør ikke være hjemme alene i mere end 8 timer i døgnet
  • Har I råd til en hund? Der er mange udgifter forbundet med at have hund, bl.a. til foder, vaccinationer, forsikring, hundetræning, pasning, dyrlæge mv.
  • Passer jeres bolig til at have hund?

Vær opmærksom når du køber hvalpen

Vi har samlet en række punkter, som du bør være opmærksom på, inden du vælger den hvalp, der skal være din kommende hund.

  • Vælg en den rigtige race. Hundens egenskaber og behov skal passe til din livsstil. 
  • Besøg hvalpen i dens hjem sammen med sin mor. Hvalpen skal være 8 uger før, den må fjernes fra moderen. Ved at besøge den i hjemmet, kan du se, hvordan den er opvokset. Hvalpen skal være aktiv og imødekommende.
  • Spørg sælger om hunden er chippet. Tjek at chipnummeret står på hundens dokumenter. Du bør kun acceptere originale dokumenter med underskrift og stempel.
  • Foregår overdragelse af hunden et sted, hvor den ikke holdes til dagligt, kan det være svært at vurdere, om den er præget med henblik på at blive en velfungerende familiehund.
  • Viser sælger af hunden interesse for dig som kommende hundeejer? Det er god skik, at sælger bl.a. spørger til, om du er klar til hund, og om du ved, hvad det indebærer?

Er du bekymret for forholdene, der hvor du har set på din kommende hund, så bør du ikke købe hunden der. Køb aldrig en hund af medlidenhed.

Huskeliste når du har købt hvalpen

  • Du skal have en ansvarsforsikring til din hund.
  • Du skal registrere din hund i Dansk Hunderegister Registrer din hund hos Dansk Hunderegister
  • Din hund skal bære hundetegn med ejerens navn, adresse og gerne tlf.nr.
  • Det er en god ide at gå til dyrlægen med din hvalp kort tid efter anskaffelse, for at sikre dig, at hunden er chippet, vaccineret og at den får en positiv oplevelse.