Forbudte hunderacer

Ifølge hundeloven er nogle hunderacer ulovlige at eje (besidde) og avle.

Hundeloven forbyder besiddelse og avl af følgende 13 hunderacer samt krydsninger, hvori én eller flere af de 13 racer indgår:

  • Pitbull terrier
  • Tosa inu
  • Amerikansk staffordshire terrier
  • Fila brasileiro
  • Dogo argentino
  • Amerikansk bulldog
  • Boerboel
  • Kangal
  • Centralasiatisk ovtcharka
  • Kaukasisk ovtcharka
  • Sydrussisk ovtcharka
  • Tornjak
  • Sarplaninac

Indførsel af forbudte hunde til Danmark

Det er forbudt for alle - herunder turister - at medbringe de forbudte hunde til Danmark.

NB. Forbuddet gælder ikke hunde i transit (gennemrejse). Hunde i transit må kortvarigt luftes uden for transportmidlet.

Dispensation

Der er ikke mulighed for at opnå dispensation fra forbuddet.

Tvivl om racen

Hvis der er tvivl om, hvorvidt en hund tilhører en af de forbudte racer eller krydsninger, kan Politiet stille krav om, at besidderen dokumenterer hundens race eller type.

Dokumentation af hundens race

Der er i hundeloven ikke fastlagt krav til, hvilken dokumentation besidderen skal kunne fremlægge for at bevise hundens race.

Besidderen af en hund kan fx fremlægge en stambog eller fremlægge en erklæring fra en person, der kan redegøre for hundens afstamning. En sådan erklæring kan ikke alene basere sig på en vurdering af hundens udseende og adfærd. Der skal i stedet være tale om en erklæring, der forholder sig til hundens forældre, søskende eller tidligere generationer.

NB. Erklæringen behøves ikke at være udarbejdet af en fagperson - fx en dyrlæge.

Lovændringen indebærer en præcisering af bestemmelsen i hundelovens § 6, stk. 5 om aflivning af hunde, der ved et overfald har skambidt mennesker eller andre hunde.

Ændringen indfører en ny, mere præcis definition af skambid, som beskriver, hvilke fysiske skader der skal være til stede, før der kan være tale om skambid. Politiet kan indhente oplysninger fra læge eller dyrlæge om bidskaden.

Hvis en hund bider et menneske eller en anden hund, er det Politiet, der konkret vurderer og afgør, om hunden skal aflives.

Med de nye regler har ejeren af hunden desuden mulighed for at forlange en hundesagkyndigs undersøgelse, inden politiet træffer afgørelse. Omstændighederne ved bidepisoden skal indgå i den sagkyndiges undersøgelse, fx om det skete under leg, i forsvar eller lignende. To kriterier skal altså være opfyldt, for at der vil være tale om skambid – hundens adfærd og selve skaden.